Niels Pinborg
dansk chefredaktør og journalist From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Niels Pinborg (født 14. februar 1974 i Ribe[1]) er en dansk journalist og chefredaktør på tabloidmediet Se og Hør siden november 2013. I dag bor han på Frederiksberg med sin kæreste og deres tvillinger, der blev født 7. januar 2025.[2] I 2023 mistede parret deres ufødte datter, Gudrun.[3]
Niels Pinborg blev uddannet journalist på Danmarks Journalisthøjskole (der nu hedder DJMX) i 2001. Herefter startede han på Ekstra Bladet, hvor han primært var inden han kom til Aller - kun med en kort periode som chefredaktør for Metroxpress på syv måneder. På Ekstra Bladet var han først krimireporter, senere korrespondent i London, hvorefter han fik flere ledende roller som bl.a. redaktionschef og til sidst nyhedschef og ledende redaktør. Niels Pinborg blev chefredaktør efter den såkaldte Se og Hør-sag, hvor ugebladet ulovligt overvågede kendtes kreditkortoplysninger.
Han er en hyppig gæst i programmer som "Det, vi taler om" og "Presselogen". Han var i 2019 med i "Til middag hos" og i 2023 med i "Kender du typen?". Efter han var med i "Til middag hos" blev han udsat for et indbrud, hvor tyvene tog en række dyre ure, som han havde vist frem på tv.[4] Han har tidligere været ramt af stress og angst.[5]
Remove ads
Referencer
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads