Medalje "For tappert arbejde under den Store Fædrelandskrig 1941 til 1945". *Helt af Folkerepublikken Bulgarien (1964) *памятная медаль «20 лет Словацкого национального восстания»[1] *Jubilæumsmedalje "For tappert arbejde (For militær tapperhed). For fejringen af 100-året for Vladimir Lenins fødsel" *Nil-ordenen (1964) *Sovjetunionens Helt (1964) *Den Store Fædrelandskrigs Orden af 1. grad (1945) *Leninordenen (1935, 1944, 1948, 1954, 1957, 1961, 1964) *Jubilæumsmedaljen for 40-året for Sovjetunionens væbnede styrker *Medaljen til minde om Leningrads 250-årsjubilæum *Georgi Dimitrov ordenen (1964) *Person of the Year (1957) *Det Socialistiske Arbejdes Helt (1954, 1957, 1961) *Kutuzovordenen, første klasse (1943) *1. klasse af Suvorovordenen (1945) *Suvorovordenen, anden klasse (1943) *Medaljen "Partisan i Fædrelandskrigen", 1. klasse *Medaljen for forsvaret af Stalingrad *Sjevtjenkos nationalpris *Fortjenstordenen *Medaljen til minde om Moskvas 800-årsjubilæum *Medaljen for udvikling af jomfruelig land *Medalje "For sejren over Tyskland i den store patriotiske krig 1941-1945" *Gruvearbeiderens ære, 1. grad[2] *Lenins fredspris (1959) *Den rumænske folkerepubliks stjerneorden *Arbejdets røde fanes orden (1939) *Sükhbaatar-ordenen (1964) *"50 år for Sovjetunionens Væbnede Styrker" *Medal "For the Restoration of the Black Metallurgy Enterprises of the South"[3] *Karl Marx-ordenen (1964) *Jubilæumsmedaljen for "20-års dagen for sejren i den Store Fædrelandskrig 1941-1945" *Den Hvide Løves Orden (1964)
Han blev partimedlem i 1918 og var en af kommissærerne i slaget om Stalingrad under anden verdenskrig. Skønt han havde ringe formel uddannelse, blev han en af Stalins venner, og fulgte dennes ordrer til punkt og prikke som førstesekretær i det ukrainske kommunistparti i 1938. Han deltog fuldt og helt i Stalins udrensning blandt partifæller, hvis loyalitet blev draget i tvivl. Khrusjtjovs hensynsløse optræden under udrensningerne gav ham tilnavnet "slagteren fra Ukraine"; men efter sin magtovertagelse overraskede han med at indlede en afstalinisering. Han tog sigte på
Khrusjtjov var Sovjetunionens leder under Cubakrisen i oktober 1962. Enkelte historikere mener, at Khrusjtjovs håndtering af krisen var en medvirkende årsag til, at han tabte magtkampen i kommunistpartiet og blev afsat som leder to år senere.
Khrusjtjov besøgte Danmark i 1964, hvor han fik lejlighed til at møde bl.a. statsministerfruen Helle Virkner i deres hjem på Egernvej 61 på Frederiksberg. Under et senere toiletbesøg stjal spioner fra Forsvarets Efterretningstjeneste Khrusjtjovs afføring for at finde ud af, om han var syg. Det var han ikke.[6]
