OCD

OCD (fra eng.: obsessive-compulsive disorder), på dansk obsessiv-kompulsiv tilstand eller tvangslidelse^[1] (tidligere brugtes betegnelsen "tvangsneurose"), er en psykiatrisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger.

OCD Klassifikation
Overdreven håndvaskning er et almindeligt symptom på OCD
Information
Navn	OCD
Medicinsk fagområde	psykiatri, psykologi
SKS	DF42
ICD-10	F42
OMIM	164230
DiseasesDB	33766
MedlinePlus	000929
ICD-9-CM	300.3
MeSH	D009771
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]
v d r

OCD er ikke en sindssygdom (psykose), selvom mange med lidelsen er bange for at blive opfattet som sindssyge af omgivelserne. OCD findes i alle sværhedsgrader, lige fra den helt milde med kun lejlighedsvis optræden til den svært invaliderende tilstand, hvor stort set alle døgnets vågne timer er beslaglagt af tvangstanker og handlinger.

Ved at modarbejde dem kan den ramte føle ubehag eller blive angst. Dette gør lidelsen til en angstlidelse. 2 – 3% af befolkningen rammes af OCD. Det svarer til ca. 100.000 – 150.000 danskere.^[2]

Tvangstanker og tvangshandlinger

Lettere tvangstanker er relativt hyppige og findes hos mellem 15 og 30% af befolkningen.^[3] 1–2% af befolkningen lider af OCD i en sådan grad, at de ikke kan have en normal hverdag. OCD findes i alle grader, lige fra de helt milde med kun få forekomster til de svære tilstande med tvangstanker og tvangshandlinger døgnet rundt. Nogle OCD-ramte har udelukkende tvangstanker, men de fleste har en kombination af tvangstanker og tvangshandlinger.

Tvangstanker (obsessioner): Disse kan defineres som "uønskede ideer, tankebilleder eller indskydel-ser, der dukker op i og invaderer bevidstheden igen og igen på en stereotyp måde." Den OCD-ramte ved godt, at der er tale om egne tanker snarere end noget udefrakommende, og tankerne opleves ufrivillige og overdrevne.^[4] Tvangstanker kan inddeles i flere typer:^[4]

• Aggressive/voldelige tanker om at komme til at skade sig selv/andre
• Smittefrygt ift. bakterier, kemikalier m.m.
• Frygt for somatisk sygdom
• Tvangstanker med seksuelt indhold, f.eks. frygt for at være pædofil
• Tvangstanker med behov for symmetri/orden/nøjagtighed
• Magisk tænkning i form af at kunne afværge katastrofer ved tankens kraft ^[5]
• Overtro, f.eks. frygt for kirkegårde, sorte katte, bestemte datoer og tal^[6]
• Tvangstanker med sygdomsfrygt/overdreven optagethed af udseende (se Body dysmorphic disorder)
• Religiøse/moralske tvangstanker med f.eks. frygt for at være et ondt menneske, have bespottet Gud eller ved en fejl tilbedt djævelen, eller udført et religiøst ritual forkert^[7]

Tvangshandlinger (kompulsioner): Tvangshandlinger er "en form for regelbunden adfærd, der gentages atter og atter efter et bestemt mønster." De udføres ofte med det formål at lette ubehag forårsaget af tvangstanker (se ovenfor), men kan også være automatiserede og noget, man udfører, indtil det føles "rigtigt". Eksempler på tvangshandlinger kan være følgende:^[4]

• Vaske- og rengøringsritualer: vaskning af sig selv efter bestemt mønster, ofte pga. frygt for at blive syg af bakterier
• Tjekkeritualer: døre, vinduer, vandhaner og elektriske apparater tjekkes
• Gentagelsesritualer, hvor man går ind og ud af dør på en bestemt måde eller læse/skrive noget igen, tænde/slukke lyset^[4][6]
• Tælletrang, hvor man ordner og arrangerer eller sikrer sig, at man ikke har tabt eller glemt noget^[6]
• "Samlemani", hvor man samler værdiløse genstande af frygt for at miste noget vigtigt
• Mentale ritualer som remser eller bønner til Gud

OCD er ikke en sindssygdom, selv om mange med lidelsen er bange for at blive opfattet som sindssyge. Tvangstanker og tvangshandlinger kan også indgå som symptomer i andre diagnoser som spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, angst, body dysmorphic disorder og Tourettes syndrom.

Mulige følgevirkninger

Blandt OCD-ramte ses ofte en række samtidige lidelser som spiseforstyrrelser (både anoreksi, bulimi og tvangsspisning), depression og angst (især socialangst, fobier og panikangst). Der ses også ofte komorbid ADHD.^[4]

Mennesker med OCD kan føle skam over lidelsen og ønske at skjule deres symptomer for omgivelserne, hvilket kan medføre, at de ikke får den nødvendige behandling for deres lidelse.^[6]

Årsager til OCD

Årsag

Årsagen er ikke endeligt klarlagt, men efter de seneste års intensive forskning i tilstanden må man i dag antage, at lidelsen kan skyldes en kombination af psykologiske og neurobiologiske årsager, hvor en forstyrrelse i et af hjernens signalstoffer, serotonin, spiller en vigtig rolle, ligeledes dopamin, noradrenalin, glutamat samt diverse hormoner. ^[4]

Man har inden for den nyeste forskning påvist, at en særlig type streptokok-bakterier kan give børn OCD. Den type OCD kaldes også PANDAS, en forkortelse for Pediatric Autoimmune Neuropsychiatric Disorders Associated With Streptococcal Infection.^[8]

Neurobiologisk forklaring

Undersøgelser har vist, at OCD-ramte har nedsat aktivitet af signalstoffet serotonin bestemte steder i hjernen. Det kan forklare, at SSRI-medicin (antidepressiv medicin) ved at påvirke serotonin-flowet kan reducere symptomerne. Undersøgelserne viser, at serotoninen er påvirket, men ikke hvorfor den er det.

Det er også muligt at have en medfødt, biologisk sårbarhed for at udvikle OCD. Tvillingeundersøgelser viser, at der er større risiko for at få sygdommen, hvis en enægget tvilling lider af sygdommen, end hvis en tveægget tvilling har den. Hvis forældrene har OCD, er der omkring 10% procent større risiko for selv at få den.^[9] Det betyder dog ikke, at det er de samme tvangstanker eller tvangshandlinger som forældrene.

Psykologisk forklaring

OCD begynder ofte tidligt i livet, og hos mange er der en ydre årsag til sygdommen som dødsfald eller krise.

Behandling

Førstevalget til behandlingen af OCD er psykoterapi, hvor kognitiv adfærdsterapi (KAT) er den bedst dokumenterede form. Ved manglende effekt og ved sværere OCD kan medicinsk behandling med SSRI-præparater (f.eks. Sertralin eller Fluoxetin) anvendes^[10], typisk i højere dosis end for angst og depression - evt. også SNRI-præparater.^[11] Ved manglende effekt af SSRI/SNRI kan prøves Clomipramin, og i særligt svære tilfælde atypiske antipsykotika (f.eks. Abilify eller Risperdal) tillægges.^[5][11]

Kognitiv adfærdsterapi (KAT) har vist sig at være effektiv overfor OCD.^[12][13] Behandlingen foregår typisk hos en privatpraktiserende psykolog og kræver selvbetaling. I 2011 blev det dog muligt for OCD-ramte mellem 18 og 28 år at få tilskud til psykologbehandling. For børn op til 18 år er behandling gratis igennem henvisning fra almen praktiserende læge.^[14] I sværere tilfælde hører behandlingen af OCD under psykiatrien, som har specialiserede OCD-klinikker i alle regioner.^[15]

OCD behandles medicinsk ved hjælp af antidepressiv medicin, oftest SSRI-medicin^[16]; det er en billig måde at pacificere lidelsen på. Medicinen indvirker på serotoninen i hjernen ved at hæmme genoptagelsen af dette stof i mellemrummene mellem hjernens nerveceller (de såkaldte synapsespalter). Dette indvirker, at koncentrationen af tilgængelig serotonin i hjernen øges. Medicinsk behandling foregår oftest hos en privatpraktiserende psykiater og samtaler hos denne betales af det offentlige. Medicinsk behandling af børn foregår ved en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.