Ogam

Ogham (også ogam og ogom,^[1] Moderne irsk: ga; Skabelon:Langx, senere ogam mga^[2][3]) er et tidlig middelalderligt alfabet, der primært blev brugt til at skrive det tidlige irske sprog (i de "ortodokse" indskrifter, 4.–6. århundrede e.v.t.) og senere det oldirsk sprog (6.–9. århundrede). Der findes omtrent 400 bevarede ortodokse indskrifter på stenmonumenter over hele Irland og det vestlige Storbritannien, hvoraf hovedparten findes i de sydlige egne af den irske provins Munster.^[4] Munster-grevskaberne County Cork og County Kerry rummer 60% af alle irske ogham-sten.^[5] Det største antal uden for Irland findes i Pembrokeshire, Wales.^[6]

Ogam bogstaver
ᚁ Beith	ᚐ Ailm
ᚂ Luis	ᚑ Onn
ᚃ Fearn	ᚒ Úr
ᚄ Sail	ᚓ Eadhadh
ᚅ Nion	ᚔ Iodhadh
ᚆ Uath	ᚕ Éabhadh
ᚇ Dair	ᚖ Ór
ᚈ Tinne	ᚗ Uilleann
ᚉ Coll	ᚘ Ifín
ᚊ Ceirt	ᚙ Eamhancholl
ᚋ Muin	ᚚ Peith
ᚌ Gort
ᚍ nGéadal
ᚎ Straif
ᚏ Ruis
Ogam

Indskrifterne består normalt af personnavne skrevet i en fast formular.^[7]

Mange af de højmiddelalderlige Bríatharogaim (kenninger for ogham-bogstaverne) forstås som referencer til forskellige træer og planter. Denne tolkning blev populariseret af Robert Graves i hans bog The White Goddess; af denne grund er ogham undertiden kendt som det keltiske træalfabet.

Ogam-alfabetet består af 25 bogstaver. De første 20 bogstaver (feda) anses for at være primære, mens de sidste 5 (forfeda) anses for at være supplerende.

Etymologien for ordet ogam eller ogham er stadig uklar. En mulig oprindelse er det irske og-úaim ’spids-søm’, med henvisning til den rille, der laves af en skarp våbenspids.^[8]

Oprindelse

Ogam-afabetet består af 25 tegn.

Det anses generelt for, at de tidligste indskrifter i ogham dateres til omkring det 4. århundrede e.Kr.,^[9] men James Carney mente, at dets oprindelse snarere ligger i det 1. århundrede f.Kr.^[10] Selvom brugen af klassisk ogham i stenindskrifter ser ud til at have blomstret i det 5. og 6. århundrede omkring Det Irske Hav, er det ud fra den fonologiske evidens klart, at alfabetet er ældre end det 5. århundrede. Faktisk har alfabetet bogstaver, der repræsenterer arkaiske fonemer, som tydeligvis var en del af systemet, men som ikke længere blev udtalt i det 5. århundrede og aldrig optræder i indskrifterne, hvilket antyder en længere periode med oghamskrift på træ eller andet forgængeligt materiale før de bevarede monumentale indskrifter. De er: úath ("H") og straif ("Z" i håndskrifttraditionen, men sandsynligvis "F" fra "SW"), og gétal (velar nasal "NG" i håndskrifttraditionen, men etymologisk sandsynligvis "GW").

Det ser ud til, at ogham-alfabetet var modelleret over et andet skriftsystem,^[11] og nogle betragter det endda som en ren chifferudgave af dets skabelonskrift (Düwel 1968:^[12] påpeger lighed med kryptering af germanske runer). De fleste forskere foretrækker det latinske alfabet som dets skabelon,^[13][14] selvom ældre futhark og endda det græske alfabet også er blevet foreslået.^[15] En runisk oprindelse ville forklare tilstedeværelsen af bogstaverne "H" og "Z", som ikke blev brugt i irsk, samt tilstedeværelsen af vokaliske og konsonantiske varianter "U" vs. "W", der er ukendte i latinsk skrift og tabt i græsk (jf. digamma). Det latinske alfabet er den primære kandidat hovedsageligt fordi dets indflydelse i den påkrævede periode (4. århundrede) lettest kan påvises, idet det var udbredt i det nærliggende romerske Britannia, mens runer i det 4. århundrede ikke var særlig udbredte selv i Kontinentaleuropa.

I Irland og Wales betegnes sproget i de monumentale stenindskrifter som primitivt irsk. Overgangen til oldirsk, sproget i de tidligste kilder skrevet med det latinske alfabet, finder sted omkring det 6. århundrede.^[16] Da oghamindskrifter næsten udelukkende består af personnavne og mærker, der muligvis angiver jordbesiddelse, er den sproglige information, der kan udledes fra perioden med primært irsk, hovedsageligt begrænset til fonologiske udviklinger.

Galleri

• 
  Ogham-sten ved Ratass Church i Tralee, Irland
• 
  Ogam-sten ved Tullygarran, Irland
• 
  Ogam-sten på National Museum of Ireland i Dublin, Irland
• 
  Fardel ogham stone, British Museum i London, England
• 
  Brandsbutt Symbol Stone, en piktisk sten i Aberdeenshire, Skotland

Se også

• Runealfabet
• Druide
• Helleristning
• Piktiske sten