Opel Meriva A

From Wikipedia, the free encyclopedia

Opel Meriva A
Remove ads

Opel Meriva A er en af den tyske bilfabrikant Opel bygget mini-MPV. I Storbritannien blev bilen solgt som Vauxhall Meriva og i Sydamerika som Chevrolet Meriva.

Hurtige fakta Produktion, Producent ...

Bilen er baseret på den i efteråret 2000 introducerede Opel Corsa C og blev udviklet af General Motors do Brasil sammen med Opels udviklingscentrum i Rüsselsheim.[2] De europæiske versioner fra Opel og Vauxhall blev fremstillet mellem marts 2003 og marts 2010[3] på Opel-fabrikken Figueruelas ved Zaragoza i Spanien, og den latinamerikanske version til 2012 i São José dos Campos i Brasilien.

Remove ads

Historie

Meriva kom på markedet i maj 2003. Hovedkonkurrenten er Ford Fusion.

På trods af at platformen kommer fra Corsa, er benzinmotorerne på 1,6 og 1,8 liter hentet fra Astra mens dieselmotorerne på 1,7 liter er udviklet af Isuzu i Japan og også kan findes i dieselversionen af Honda Civic. Den mindste benzinmotor på 1,6 liter med 64 kW (87 hk), som samtidig er den eneste toventiler i serien, blev mindre end et år efter introduktionen afløst af den 16-ventilede 1,4 Twinport med 66 kW (90 hk).

Den i sommeren 2005 introducerede dieselmotor med commonrail-indsprøjtning ("CDTI") blev udviklet i et samarbejde mellem General Motors og Fiat. Efter joint venturets afslutning deler General Motors og Fiat rettighederne til motoren, men produktionen foregår på grund af en leveringskontrakt med lang resterende tid fortsat hos Fiat.[4] 1,3 CDTI-motoren fra Opels ECOTEC-motorserie blev i 2005 kåret til Årets Motor i klassen fra 1,0 til 1,4 liters slagvolume.[5]

Hos Opel og Vauxhall blev Meriva A i april 2010[3] afløst af Meriva B,[6] og i Latinamerika i 2012 af den udelukkende i Brasilien udviklede Chevrolet Spin, som også fremstilles i Bekasi i Indonesien.

Facelift

I februar 2006 fik Meriva et facelift.[7]

På den faceliftede Meriva er tværstriben i kølergrillen ikke længere placeret i midten, men i stedet ovenover grillen ligesom på de øvrige tidssvarende Opel-modeller. Yderligere kendetegn er en modificeret kofanger med nydesignede tågeforlygter (runde i stedet for rektangulære), modificerede forlygter med klart glas og mørkere baglygter.

Teknikken fra Corsa C blev bibeholdt i resten af modellens produktionstid, selv om Corsa C i efteråret 2006 blev afløst af Corsa D.

I januar 2007 fik Meriva af TÜV i Tyskland betegnelsen "mangeldværg". Ifølge deres statistik havde modellen i kategorien af to- og treårige biler færrest mangler.[8]

General Motors solgte Meriva i Argentina, Brasilien, Mexico, Uruguay og Venezuela som Chevrolet Meriva. Hvor den faceliftede version kunne købes i Mexico, solgtes i de øvrige lande den oprindelige version.

Remove ads

Udstyr

Basismodellen, Selection 110 Jahre (pr. november 2008), har fire skivebremser (indvendigt ventilerede på forhjulene) med ABS inkl. bremseassistent, front- og sideairbags, elektronisk stabilitetsprogram ESP Plus med antispinregulering TC Plus, hastighedsafhængig elektronisk servostyring, centrallåsesystem med fjernbetjening, højdejusterbart rat og førersæde, omdrejningstæller, el-justerbare og opvarmelige sidespejle og dobbelt bagagerumsbund. Klimaanlæg er på Selection 110 Jahre kun standardudstyr i forbindelse med 1,7 CDTI-motoren.

Niveauet over, Edition, har derudover el-ruder, klimaanlæg, cd/mp3-radio med ratbetjening, midterarmlæn foran, ekstra fralægningsrum og ekstra belysning (læselamper etc.) samt tågeforlygter.

Modellen Cosmo udgik i slutningen af 2008. Den har alufælge, elektrisk indklappelige sidespejle, kørecomputer, tågeforlygter og læderrat. I stedet kom modellen Innovation 110 Jahre med sædevarme, hastighedsregulator og parkeringspilot bagtil.

De på Meriva OPC standardmonterede gardinairbags kan til de øvrige versioner fås som ekstraudstyr mod merpris.

Remove ads

Tekniske data

Benzinmotorer

Flere oplysninger 1.4 Twinport, 1.6 ...
  1. Afvigende værdier i parentes gælder for versioner med Easytronic

Benzinmotorerne er af fabrikanten godkendt til brug med E10-brændstof.[9]

Dieselmotorer

Flere oplysninger 1.3 CDTI, 1.7 DTI ...

CDTI-skrifttrækket på 1,7 CDTI med 74 kW (101 hk) i årgangene 2003 til 2005 adskiller sig fra de andre dieselmotorer gennem de to røde "TI"-bogstaver. Efter faceliftet kendetegner dette 92 kW (125 hk)-dieselmotoren.

Remove ads

Sikkerhed

Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var Meriva i årgangene 2003 til 2010 klassificeret som følger:

  • 2017: Mindst 20 % bedre end middelbilen[12]
  • 2019: Mindst 20 % bedre end middelbilen[13]

Referencer

Litteratur

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads