OpenStack
gratis, åben standard cloudcomputing-platform From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
OpenStack er en gratis, åben standard cloudcomputing-platform. OpenStack implementeres hovedsageligt som infrastructure-as-a-service (IaaS) i både public-clouds og private-clouds, hvor virtuelle servere og andre it-resurser stilles til rådighed for brugerne.[1] Softwareplatformen består af indbyrdes forbundne komponenter, der styrer forskellige hardwarepuljer fra flere leverandører af behandlings-, lagrings- og netværksresurser i et datacenter. Brugere administrerer OpenStack enten via et webbaseret dashboard, via kommandolinjeværktøjer eller via RESTful webtjenester.
OpenStack startede i 2010 som et fælles projekt mellem Rackspace Hosting og NASA. Fra 2012 blev OpenStack administreret af OpenStack Foundation, en non-profit virksomhedsenhed etableret i september 2012[2] for at promovere OpenStack-software og dens community.[3] I 2018 havde mere end 500 virksomheder tilsluttet sig projektet.[4] I 2020 annoncerede fonden, at den ville blive omdøbt til Open Infrastructure Foundation i 2021.[5]
OpenStack kan køre på følgende styresystemer (værtsmaskiner): Microsoft Windows, Solaris, ESXi, Linux (inklusiv CentOS, Debian, Fedora, HP's Helion OS, Iocane, openSUSE, RHEL, Scientific Linux, SLES og Ubuntu).[6] Et stort antal hypervisorer[7] kan køres på OpenStack, som igen kan køre gæstemaskiner.[6]
Remove ads
Referencer
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads