Opposition (astronomi)

From Wikipedia, the free encyclopedia

Opposition (astronomi)
Remove ads

Opposition er et udtryk, som i astronomi betyder, at to himmellegemer befinder sig på modsatte side af himlen, når de betragtes af en iagttager (der sædvanligvis er på Jorden)[1]:56 [2]:130 . Mere præcist indtræffer opposition, når forskellen på de to himmellegemers ekliptikale længde er 180°, hvilket illustreres på figuren til højre. Det astronomiske symbol for opposition er , der har Unicode-værdien U+260D.

For alternative betydninger, se Opposition (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Opposition)
Thumb
Illustrationen viser banerne for Jorden, Mars og Jupiter med Solen i centrum. Banernes perihel er markeret med et P og deres aphel med et A. Den lodrette prikkede linje gennem Solen og Jorden skærer banerne for de to ydre planeter. Hvis de befinder sig her, ses de fra Jorden i modsat retning af Solen, de er i opposition til Solen. En prikket linje forbinder Mars’ perihel og aphel; den kaldes apsidelinjen. I venstre side illustreres en perihelopposition, i højre side er der tale om en aphelopposition. Da banen for Mars er ret ekscentrisk, er der stor forskel på afstanden til planeten ved de to oppositionsformer. En anden prikket linje angiver apsidelinjen for Jupiter. Da denne planets ekscentricitet er beskeden, er der ikke stor forskel på perihel- og apheloppositioner.

En planet (eller en asteroide eller komet) siges at være "i opposition", når den er i opposition til Solen set fra Jorden, så derfor optræder opposition kun for de ydre planeter. Dette er det bedste tidspunkt for observation af en planet, da

  • den er synlig næsten hele natten, idet den står op omkring solnedgang, kulminerer omkring midnat og går ned omkring solopgang
  • den er tæt på i sit omløb om Solen at være nærmest Jorden, så den derfor har størst mulig vinkeludstrækning
  • den såkaldte oppositionseffekt bevirker en forøger mængden af reflekteret lys fra legemer, hvis overflade indeholder mange ujævnheder og deres skygger ikke længere ses

I tiden omkring oppositionen bevæger planeten sig retrogradt, dvs. i modsat retning af den sædvanlige (prograde) bevægelse mod øst.

Månen, som jo kredser om Jorden, står i opposition til Solen ved fuldmåne. Når Månens ekliptikale bredde ved den lejlighed er lav, optræder en måneformørkelse.


Remove ads

Marsoppositioner

Thumb
Illustrationen viser geometrien for de otte Mars-oppositioner, som indtræffer mellem 2020 og 2035. Positionerne for Jorden er markeret med en lyseblå cirkel, for Mars med en rød. Inderst vises tidspunktet for oppositionen og Jordens afstand fra Solen i astronomiske enheder (au). Yderst angives planetens vinkeldiameter set fra Jorden i buesekunder samt dens afstand fra Jorden i au. Gradtallet ved randen angiver oppositionens ekliptikale længde. Den stiplede linje markeret med et stiliseret vædderhoved viser retningen til forårspunktet, som er nulpunkt for længde. Desuden er perihel (P) og aphel (A) angivet for Jorden og Mars.
Thumb
Mars tæt på opposition i 2016.[3]

Som ydre planet kan Mars komme i opposition. Det sker med mellemrum på gennemsnitlig 780 døgn eller 2.14 år. Da banen for Mars er ret ekscentrisk (e = 0.0934), kan afstanden til Jorden ved opposition variere en del, det samme gælder planetens vinkeludstrækning.

Tabellen herunder viser data for marsoppositioner i tidsrummet 2022 - 2040.

Til sammenligning er medtaget den ekstremt gunstige perihelopposition i 2003. Den indtraf 28. august 2003 kl. 17:58:49 UT, kun to døgn før perihelpassagen. Mindste afstanden til Jorden fandt sted allerede dagen før, den 27. august kl. 09:51:14 UT. Der var tale om den mindste afstand i 59 619 år.[4]

Flere oplysninger Mindste afstand, Dato ...
Remove ads

Kilder

Se også

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads