Padborg Park

dansk motorsportsanlæg From Wikipedia, the free encyclopedia

Padborg Park
Remove ads

Padborg Park er et motorsportsanlæg 5 kilometer vest for Padborg i Sønderjylland. Banen ligger ved siden af Kruså-Padborg Flyveplads og er en af blot 3 asfaltbaner i Danmark, som jævnligt bliver brugt til at køre motorløb. De to andre er Jyllandsringen og Ring Djursland.

Hurtige fakta Sted, Koordinater ...
Thumb
Parken set fra kurve 6

Ud over løb bliver banen brugt til trackdays, MC-kurser, kurser i køreteknik og til teambuilding.

Padborg Park er ejet af Padborg Park I/S, der også er promotor for løbsserierne Super GT, OK Mobil 1 Legends Car Cup og Danish Endurance Cup (DEC).

Remove ads

Banen

Asfaltstrækningen på Padborg Park er 12 meter bred og 2.150 meter lang, hvilket gør den til Danmarks næstlængste. Der er fire højresving, fem venstresving og en chikane.

Padborg Park har Danmarks længste langside på 700 meter. Det betyder, at tophastigheden i mange løbsserier er højere end på andre baner, og at banen især egner sig til biler med stor motoreffekt.

Banen har 4 navngivne sving. Det første er Poetschkurven, der også bliver kaldt for hesteskoen og består af sving 1 og 2, der køres som ét samlet sving. Sving 3 bliver kaldt Audikurven og er et tæt på 90-grader højresving, som fører ud på baglangsiden.

For enden af baglangsiden ligger Big Mag; et hurtigt og langt venstresving med Yokohama-hårnålen liggende for enden. Det bliver generelt anset for at være den teknisk mest udfordrende del af banen.

Efter Yokohama-hårnålen leder et højresving på over 90 grader ud på langsiden, der igen ender i en hårnål, som efter en kort strækning leder til målstregen og det sidste højresving. Pitindkørslen ligger for enden af langsiden, mens pitudkørslen leder ud til Poetschkurven.

Padborg Park har en automatisk glatførebane til ligeudkørsel og en til kurvekørsel. Pitlanen har 26 parkeringsbåse, og der er 4.000 m² depotareal.

Remove ads

Historie

Anlægget blev bygget af Padborg Park I/S, der var ejet af Jens Enemark[1], og åbnede i 2003 på de samme arealer, der huser Kruså-Padborg Flyveplads. Jens Enemark solgte i 2009 sin andel af Padborg Park I/S. Selskabet er i dag ejet af Tom Gaarde Pedersen.

Arrangementer

Nuværende:

  • April: Super GT/2L, Legend, DS3, Formel 4/5, 1600 Challenge, Supercup, Seven Racing/Arion Racing Championship, åbningsløb.
  • Maj: Danmarks hurtigste bil
  • Juni: Historiske biler, historisk Formel, Youngtimer, MC, Historisk Weekend
  • September: TCR, Super GT/2L, Legend, DEC, 1600 Challenge, Formel 4/5, Supercup, Night Race
  • Oktober: Super GT/2L, Legend, DEC, SSC, Seven Racing/Arion Racing Championship, Youngtimer, finaleløb.

Ud over motorløb er der en række andre arrangementer på Padborg Park:

Banerekorder

De officielle hurtigste omgangstider skal sættes under et løb. Den hurtigste tid nogensinde er sat af Valdemar Eriksen i 2024.[2]

Flere oplysninger Klasse, Tid ...
Remove ads

Referencer

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads