Pascal Siakam
From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Pascal Siakam (født 2. april 1994) er en camerounsk professionel basketballspiller, som spiller for NBA-holdet Indiana Pacers. Han har været på All-Star holdet to gange i sin karriere, og vandt Most Improved Player-prisen i 2019.
Remove ads
Klubkarriere
Toronto Raptors
Siakam blev draftet med det 27. valg i 2016 draften af Toronto Raptors.[1] Han spillede først som rotationsspiller for Raptors i starten af sæsonen, før han i slutningen blev sendt til deres G League-hold Raptors 905. Han spillede her en central rolle i, at Raptors 905 vandt G League mestreskabet.[2]
Siakam fik en større rolle i sin anden sæson, hvor han etablerede sig som en fast mand på NBA holdet. Det var dog i hans tredje sæson, at han fik sit helt store gennembrud. Han etablerede sig i sæsonen som fast mand på holdet, og hans scoring mere end fordoblede, da han gik fra 7 point til 16 point per kamp i sæsonen.[3] Som resultat af dette, blev han kåret som ligaens Most Improved Player.[4] Han spillede i slutspillet en vigtig rolle i, at Toronto vandt deres første mesterskab nogensinde, da de slog Golden State Warriors i finalen.[5]
Siakams rolle blev kun større i 2019-20 sæsonen, efter at Kawhi Leonard havde forladt holdet. Hans scoring voksede som resultat, da han scorede 22,9 point per kamp i sæsonen.[3] Dette resulterede i, at han for første gang i sin karriere blev valgt til All-Star holdet.[6]
Siakams bedste scoringsmæssige sæson til dato kom i 2022-23, hvor han scorede 24,2 point per kamp.[3] Som resultat blev han valgt til sin anden All-Star kamp, denne gang som erstatning for en skadet Kevin Durant.[7]
Indiana Pacers
Siakam blev traded til Indiana Pacers i januar 2024.[8]
Remove ads
Referencer
Eksterne henvisninger
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads
