Patrick Hernandez
From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Patrick Hernandez (født 6. april 1949 i Le Blanc-Mesnil) er en fransk sanger, der er bedst kendt for sit globale hit fra 1979 "Born To Be Alive", der nåede #1 på mange hitlister verden over.[1]
Remove ads
Biografi
Patrick Hernandez blev født i Le Blanc-Mesnil i Seine-Saint-Denis i Frnkrig som søn af en spansk far og en italiensk mor. Hernandez havde interesse for musik og turnerede i 60'erne og 70'erne med en række grupper på en række mindre spillesteder i Sydfrankrig. I 1978 på højden af discobølgen mødte Hernandez produceren Jean Vanloo, som han indgik en pladekontrakt med. Hernandez tog herefter til Belgien for at arbejde med sit materiale.
I november 1978 var sangene klar, og den første single Hernandez udgav var sangen "Born to Be Alive".[2] Sangen blev hurtigt et kæmpehit i Italien, hvor sangen modtog en guldplade i januar 1979. Fra Italien spredte successen sig; sangen lå nr. 1 i Frankrig i tre måneder i 1979 og sangen blev tillige udsendt i USA på A-Tom-Mik label og senere på Columbia Records. En remixet version på 12"-single nåede nr. 1 på US Billboard disco-hitliste og nåede også ind som nr. 16 på Billboard Hot 100. Sangen solgte over en million eksemplarer i USA.[3]
Hernandez turnerede i USA med Vanloo og vennen Jean-Claude Pellerin. På turneen medvirkede endvidere en ung Madonna som danser.[4]
Hernandez' efterfølgere til "Born to Be Alive" fik imidlertid langt fra samme succes som debutsinglen. "Disco Queen" og "Show Me the Way You Kiss" havde beskedne salgstal, men debutalbummet Born to Be Alive solgte fint. Som følge af den udeblevne succes med opfølgningerne på "Born to be Alive" betegnes Patrick Hernandez som et "one-hit wonder".
Remove ads
Diskografi
Studiealbum
- Born to Be Alive (1979)
- Crazy Day's Mystery Night's (1980)
- Good Bye (1981)
Opsamlingsalbum
- Born to Be Alive (1990) (udsendt i USA i 1995 som The Best of Patrick Hernandez – Born to Be Alive)
- Best of Patrick Hernandez – Born to Be Alive (1998)
Singler
Remove ads
References
Eksterne henvisninger
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads