Per Clausen

dansk politiker, født 1955 From Wikipedia, the free encyclopedia

Per Clausen
Remove ads

Per Clausen (født 20. februar 1955 i Kongsvinger, Norge) er en dansk politiker fra Enhedslisten. Han har siden 2013 været valgt til byrådet i Aalborg Kommune, hvor han i 2022 blev rådmand for Klima og Energi. Siden 2024 har han været medlem af Europa-Parlamentet.[1]

Hurtige fakta Medlem af Europa-Parlamentet valgt fra Danmark, Valgt ved ...

Mellem 2005 og 2015 repræsenterede han Enhedslisten i Folketinget.

Remove ads

Liv

Per Clausen er søn af farveren Frede Aage Clausen og vaskeriejer Grethe Clausen.[2] Han er født i Norge, opvokset flere forskellige steder i Jylland, hvor han endte i Aalborg og tog realeksamen i 1972 fra Poul Paghsgades Skole.

Han har gennem tiden haft mange forskellige beskæftigelser. Blandt andet fabriksarbejder, bilmontør, vaskeriejer, lærer og fagforeningsformand.[3][4]

Bor privat med Susanne i en lille lejlighed og et kolonihavehus i Aalborg.[5]

Remove ads

Arbejde i fagbevægelsen

Per Clausen har siden sin ungdom været politisk aktiv i fagbevægelsen og på den danske venstrefløj.

Han startede i 1970'erne som aktiv i SiD-Fabrik Ungdom og har siden varetaget en række tillidshverv i fagbevægelsen. Han blev i 1994 valgt som fagforeningsformand for Dansk Magisterforening.[4]

Medlem af Folketinget

I 2005 blev han valgt til Folketinget for Enhedslisten i Nordjyllands Amtskreds. Her repræsenterede han partiet frem til 2015, hvor han som konsekvens af Enhedslistens rotationsprincip ikke genopstillede.[6] [4] I Folketinget var Clausen blandt andet EU-ordfører, miljøordfører, sundhedsordfører og gruppeformand.[7] Han var i 2014-2015 medlem af Folketingets præsidium.

Per Clausen er kendt for at være en flittig folketingspolitiker og har flere gange fået titlen som den mest ihærdige stiller af § 20-spørgsmål i Folketinget.[8] I 2008 kårede LGBT Danmark Per Clausen som året politiker på baggrund af hans arbejde med at sikre homo-, biseksuelles og transpersoners rettigheder og vilkår.[9]

Byrådsmedlem og rådmand i Aalborg Kommune

Per Clausen er bosat i Aalborg, hvor han siden 2013 har siddet i Aalborg Byråd[10]. Per Clausen var spidskandidat for Enhedslisten ved byrådsvalget i 2013, og han var dengang med til at sikre partiet tre mandater i en by, hvor partiet aldrig tidligere har været repræsenteret i byrådet. Med 4.641 personlige stemmer stod han for 48% af alle stemmer som Enhedslisten fik ved valget i Aalborg.[11]

Han blev genvalgt ved byrådsvalgene i 2017[12] og 2021[13]. Han har været kommunens rådmand for Klima og Energi fra 2022.[14][15] Allerede i slutningen af 2021 var Clausen fungerende rådmand, da rådmand Lasse Olsen var sygemeldt.[16]

Clausen har været medlem af bestyrelsen i KL (Kommunernes Landsforening) siden 8. marts 2018. Han var desuden medlem af bestyrelsen fra 1. november 2015 til 31. januar 2016 og fra 10. oktober 2017 til 12. februar 2018.[17][18]

Remove ads

Medlem af Europa-Parlamentet

Clausen meddelte i marts 2023, at han stillede op som spidskandidat for Enhedslisten til Europa-Parlamentsvalget i 2024.[19] Ved Europa-Parlamentsvalget i 2024 blev han valgt med 32.670 personlige stemmer.[1]

Karriere

Remove ads

Referencer

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads