Poul Nissen

Poul Nissen (født 11. maj 1967)^[1] er en dansk molekylærbiolog og strukturbiolog og professor på Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet. Han er kendt for sit arbejde med at kortlægge molekylære strukturer af meget store protein/RNA komplekser og vanskeligt analyserbare membranproteiner, der fungerer som ionpumper.^[2]

Poul Nissen
Født	11. maj 1967 (58 år)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Aarhus Universitet (1993-1997)
Beskæftigelse	Forsker, molekylærbiolog, strukturbiolog
Fagområde	Membranprotein, biokemi, molekylærbiologi
Arbejdsgiver	Aarhus Universitet (fra 2005)
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Anders Jahres medisinske pris (2021), Novo Nordisk Prisen (2017), Carlsbergfondets Forskningspris (2018), EliteForsk-prisen (2008), Gregori Aminoffs pris (2016)
Eksterne henvisninger
Poul Nissens hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Uddannelse og karriere

Nissen blev kandidat i kemi og proteinkrystallografi ved Aarhus Universitet i 1993 og ph.d. i molekylærbiologi sammesteds i 1997. Fra 1997-2000 var han postdoc i laboratoriet hos professor Thomas A. Steitz, Yale University, der modtog Nobelprisen i 2009. Nissen blev lektor ved Aarhus Universitet i 2002 og professor fra 2006. Han var centerleder for grundforskningscenteret PUMPkin 2007-2017 og er fra 2013 direktør for Danish Research Institute of Translational Neuroscience (DANDRITE).^[3]

Nissen har publiceret mere end 200 artikler i fagfællebedømte videnskabelige tidsskrifter, hans artikler er refereret til mere end 26.000 gange, og han har et h-index på over 70.^[4]

Hæder

Priser

• 1997: Phd Guldmedalje, Danmarks Naturvidenskabelige Akademi
• 2002: ASSS Newcomb-Cleveland Prize
• 2008: EliteForsk-prisen, Uddannelses- og Forskningsministeriet^[5]
• 2016: Gregori Aminoffs pris, Kungliga Vetenskapsakademien^[6]
• 2017: Novo Nordisk Prisen^[7]
• 2018: Carlsbergfondets Forskningspris^[2]
• 2021: Anders Jahre Prisen^[8]

Videnskabelige selskaber

• 2006: European Molecular Biology Organisation (EMBO)
• 2008: Videnskabernes Selskab^[9]
• 2014: Akademiet for de Tekniske Videnskaber

Udvalgte publikationer

• Nissen P, Kjeldgaard M, Thirup S, Polekhina G, Reshetnikova L, Clark BF, Nyborg J (1995). "Crystal structure of the ternary complex of Phe-tRNAPhe, EF-Tu, and a GTP analog" (PDF). Science. 270: 1464-72.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
• Ban N, Nissen P, Hansen J, Moore PB, Steitz TA (2000). "The complete atomic structure of the large ribosomal subunit at 2.4 A resolution". Science. 289: 905-20.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
• Nissen P, Hansen J, Ban N, Moore PB, Steitz TA (2000). "The structural basis of ribosome activity in peptide bond synthesis". Science. 289: 920-30.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
• Morth JP, Pedersen BP, Toustrup-Jensen MS, Sørensen TL, Petersen J, Andersen JP, Vilsen B, Nissen P (2007). "Crystal structure of the sodium-potassium pump". Nature. 450: 1043-9.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
• Olesen C, Picard M, Winther AM, Gyrup C, Morth JP, Oxvig C, Møller JV, Nissen P (2007). "The structural basis of calcium transport by the calcium pump". Nature. 450: 1036-42.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
• Pedersen BP, Buch-Pedersen MJ, Morth JP, Palmgren MG, Nissen P (2007). "Crystal structure of the plasma membrane proton pump". Nature. 450: 1111-4.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
• Timcenko M, Lyons JA, Januliene D, Ulstrup JJ, Dieudonné T, Montigny C, Ash MR, Karlsen JL, Boesen T, Kühlbrandt W, Lenoir G, Moeller A, Nissen P (2019). "Structure and autoregulation of a P4-ATPase lipid flippase". Nature. 571(7765):366-370.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)