Primark
From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Primark er en irsk tøjforretning med butikker i Belgien, Holland, Irland (med 38 under navnet Penneys), Portugal, Spanien, Storbritannien, Tyskland og Østrig. Hovedkontoret ligger i Dublin og Primark er et datterselskab af det britiske fødevareselskab ABF. Den første butik åbnede i juni 1969 i Mary Street i Dublin, og denne blev hurtigt fulgt op af fire butikker mere. Efter yderligere ekspansion gik virksomheden også ind på markedet i Storbritannien, hvor den første butik blev åbnet i 1971 i Belfast.
Primark sælger lavpris-varer og firmaets primære konkurrenter er andre lavpristøjforhandlere som f.eks. supermarkeder.
Remove ads
Produkter og produktion
Alle Primarks produkter bliver fremstillet specifikt til firmaet og Primark har således sine egne brands. Inden for både herre- og damebeklædning er der et hovedbrand, der står for det meste af mærkerne, og derudover er der mindre leverandører.
Klædefabrikken i Bangladesh, der kollapsede i 2013 leverede bl.a. tøj til Primark.[2][3]
Historie

Primark udvidede antallet af butikker i Storbritannien kraftigt i midten af 2000'erne.
I maj 2006 blev den første butik udenfor Storbritannien og Irland åbnet i Madrid, Spanien. I december 2008 åbnede den første butik i Holland, hvilket blev efterfulgt af de første butikker i Portugal, Tyskland og Belgien i 2009. Den første butik i Østrig åbnede 27 september i 2012 i Innsbruck og blev efterfulgt af endnu en butik i Wien, som åbnede i oktober 2012.
I en årrække lå den største Primarkbutik i Manchester, England med et butiksareal på 14.400 m2 fordelt på tre etager. Den nuværende største butik åbnede i Birmingham d. 11. april 2019, og ligger i det tidligere Pavilions Shopping Centre med et areal på 15.000 m2, fordelt på fem etager med skønhedssalon, café med Disney-tema, en barber og den største Greggs fast-food i verden der åbnede i februar 2022.[4][5]
Den 13. juni 2019 åbnede Primark en butik i Ljubljana, hvilket var den første butik i Slovenien.
Den 15. december 2022 åbnede Primark sin første butik i Rumænien hovedstad Bucharest.[6][7]
Remove ads
Butikker
Referencer
Eksterne henvisninger
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads