Rabindranath Tagore

Rabindranath Tagore (født 7. maj 1861, død 7. august 1941) var en indisk forfatter, komponist, filosof, maler og musiker. Han modtog i 1913 Nobelprisen i litteratur som den første person fra Asien. Han stammer fra Kolkata og begyndte allerede som otte-årig at skrive digte. Han udgav sine første større samling af digte i 1877 og begyndte som 16-årig at skrive sine første noveller og dramaer. Senere i livet støttede han den indiske kamp for uafhængighed og blev venner med Mahatma Gandhi.

Rabindranath Tagore
Personlig information
Pseudonym	ভানুসিংহ
Født	7. maj 1861 Kolkata, Vestbengalen, Indien
Død	7. august 1941 (80 år) Kolkata, Vestbengalen, Indien
Nationalitet	Indisk
Far	Debendranath Tagore
Søskende	Soudamini Debi, Dwijendranath Tagore, Hemendranath Tagore, Jyotirindranath Tagore, Satyendranath Tagore, Swarnakumari Devi
Ægtefælle	Mrinalini Devi (1883-1902)
Barn	Rathindranath Tagore
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	University College London, St. Xavier's Collegiate School
Beskæftigelse	Kunstmaler, nobelprismodtager, essayist, novelleforfatter, social reformator, sanger, dramatiker, filminstruktør, frihedskæmper, skuespiller med flere
Fagområde	Komposition, kreativ og professionel skrivning, malerkunst, drama, essay med flere
Elever	Lakshmiswar Sinha, Mukul Dey
Kendte værker	Kabuliwala, Jogajog, Stray Birds[1], Postmaster[2], Gitanjali med flere
Bevægelse	Bengali Renaissance[3]
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Officer of the Order of the British Empire, Nobelprisen i litteratur (1913), Knight Bachelor (1915-1919), æresdoktor ved Universitetet i Calcutta
Nobelpris	Litteratur 1913
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Derudover er han opført som forfatter til Bangladeshs nationalsang.

Han blev i 1915 adlet af George 5., men afviste ridderskabet i protest mod Jallianwala Bagh-massakren i 1919.^[4]