Realskole

Realskoler var en skoleform, der voksede frem i Europa i 1700-tallet med det formål at tilbyde især børn af borgerskabet en praktisk orienteret uddannelse med vægt på naturvidenskabelige fag og moderne sprog. De var videregående skoler, som byggede ovenpå en elementær skolegang, og fremstod som et alternativ til de lærde skoler (i Danmark latinskolerne), der lagde stor vægt på klassiske sprog som latin og græsk og forberedte snævert til en universitetsuddannelse som præst eller lignende.

Tysk realskole i Obermenzing i München.

I Tyskland blev den første skole med navnet realskole grundlagt i 1707. I Danmark opstod de første realskoler som private skoler i København i 1787. I 1830'erne kom de første realskoler i provinsens købstæder. Med skoleloven i 1903 blev realskolen integreret i det øvrige uddannelsessystem, og der blev indført en realeksamen som afslutning på skolegangen. I 1958, hvor mellemskolerne blev afskaffet, blev realskolen ændret til en treårig skoleform. Ved skoleloven i 1975 blev realskolen afskaffet i Danmark, og de sidste danske realister tog deres afgangseksamen i 1978. Realskoler findes dog stadig i Tyskland.

Realskoler i Europa

I 1700- og især i 1800-tallet trængte naturfaglig undervisning i stigende grad i stigende grad frem i uddannelsessystemet i de europæiske lande. De viste sig igennem etableringen af tre forskellige nye typer skoler: tekniske skoler, realskoler og polytekniske læreanstalter. De nye skoler gav børn fra især borgerskabet mulighed for at uddanne sig til en levevej indenfor handel eller industri. Skolerne dannede en kontrast til de ældre, klassiske skoleformer som universitetet og de lærde skoler (i Danmark latinskolerne), der repræsenterede den klassiske humanistiske dannelse. Også på disse skoler fik naturfagene dog efterhånden fodfæste. Etableringen af de nye skoler skete dog ikke på samme tid i alle landene. I Danmark blev Den Polytekniske Læreanstalt grundlagt i 1829, de tidligste realskoler udenfor København bredte sig i 1830'erne og de første tekniske skoler i 1850'erne.^[1]:45-53

I Tyskland skete etableringen af disse skoler tidligere end i Danmark, mens det i England skete noget senere, først henimod slutningen af 1800-tallet. Allerede i 1707 stiftede den tyske præst Christoph Semler i Halle sin "Mathematische und Mechanische Realschule", der var den første tyske skole, der lød navnet realskole.^[2] I Berlin blev der på borgerligt initiativ grundlagt en realskole i 1747.^[1]:48 Frankrig valgte en tredje vej, idet den naturfaglige bevægelse i dette land ikke førte til etableringen af en ny selvstændig skoleform, men i stedet blev naturfag indført som særlige linjer i de traditionelle videregående franske skoler, lycées og colléges. I 1852 blev de franske gymnasier således gaffeldelt i en klassisk og en naturfaglig linje, og i det efterfølgende årti blev en særlig praksisorienteret mulighed, ensignement spécial, indført i de franske gymnasier og blev en stor succes.^[1]:45-53

Inspirationen til de senere københavnske skoler kom udover fra tyske realskoler fra den norske Trondheims Borgerlige Realskole, der var oprettet i 1783^[3]:120-121 og tilbød det norske borgerskabs unge et mere praktisk rettet undervisningstilbud end byens katedralskole, der stadig var en præsteskole.^[1]:55

Realskolerne i Danmark

De første realskoler

I Danmark opstod realskolerne i slutningen af 1700-tallet på initiativ af velstående borgere, især handels- og embedsmandsfamilier, der ønskede en anden uddannelse for deres børn end den, som latinskolerne kunne give. Det var skoler, som havde et langt højere niveau og et større fagudbud end de eksisterende almueskoler. De skulle snarere ses som konkurrenter til latinskolerne. I modsætning til disses vægt på klassiske sprog, religion og filosofi satsede realskolerne på reale fag, dvs. moderne sprog og naturvidenskab. De første danske realskoler var Borgerdydskolen og Efterslægtselskabets Skole for drenge og Todes Døtreskole for piger. De modtog deres første elever i 1787. Blandt andre realskoler, der snart fulgte, var Christiani Institut og Døtreskolen af 1791 i Klareboderne. Skolerne var en frugt af oplysningstiden og præget af dens idealer, herunder også af ideen om at skabe patriotiske borgere, der kunne tænke kritisk og selvstændigt modsat latinskolens udenadslære.^[3]:120-121

Såvel undervisningen som fagene i disse realskoler adskilte sig markant fra de eksisterende latinskoler. I realskolerne spillede naturvidenskabelige fag og moderne fremmedsprog en vigtig rolle, men også modersmålet dansk samt historie og geografi spillede en større rolle end i latinskolen.^[1]:33-34

Realskoler i provinsen

De første realskoler var private, men staten og lokalforvaltningerne interesserede sig også for skoleformen. I den skoleforordning for købstæderne, som kom i 1814, forestillede man sig borgerlige realskoler i de købstæder, hvor der var et betalingsgrundlag i form af tilstrækkeligt velstillede forældre. Først i 1830'erne blev der dog økonomisk overskud til at grundlægge realskoler udenfor hovedstaden. Disse skoler havde som mål at uddanne eleverne til et fremtidigt arbejde indenfor håndværk, industri og handel og samtidig give dem en almen dannelse, så de kunne blive gode og oplyste borgere. I 1850'erne blev elevernes fremtidige påtænkte erhverv modificeret til etaterne (dvs. den offentlige forvaltning) samt handels- og kontorlivet.^[1]:34 Nogle af de første realskoler i provinsen blev oprettet i Nyborg, Helsingør, Nakskov, Vordingborg, Slagelse, Rønne, Kolding, og Thisted, ofte i kølvandet på, at byens latinskole (lærde skole) var blevet nedlagt, og den nye skoleform derfor kunne overtage skolebygningerne. Fra 1857 blev der også åbnet mulighed for, at de eksisterende katedralskoler og øvrige latinskoler kunne oprette realklasser, og det blev efterhånden en udbredt skik med realklasser ved Aalborg Katedralskole og Aarhus Katedralskole som de to første i 1855.^[1]:97-99 I begyndelsen af 1920'erne var der mere end 250 realskoler i Danmark. Det var både private realskoler i købstæder og stationsbyer og en lang række kommunale skoler.^[1]:80

Skoleloven af 1903

I 1903 blev vedtaget en ny lov om højere almenskoler. Den indførte en ny fireårig mellemskole for 11-15-årige elever, der kunne begynde i mellemskolen efter først at have fuldført fem klasser i grundskolen og bestå en optagelsesprøve eller alternativt blive i grundskolen i de sidste to år af deres syv års undervisningspligt. Efter mellemskolen kunne eleverne eventuelt fortsætte i en etårige realafdeling (realklasse), der kunne afsluttes med en realeksamen i 16-års-alderen. Fra mellemskolen kunne man alternativt fortsætte i det treårige almene gymnasium, der afløste latinskolerne, der nu blev nedlagt som skoleform.^[1]:121-25 1903-loven var samtidig den første samlede lovgivning for realskolerne, der før dette år kun havde været bundet sammen af fælles eksamensregler. Med loven var realskolerne blevet en integreret del af det samlede uddannelsessystem. De hidtidige fire realklasser blev dog nu ændret til kun en enkelt med det navn, mens de tre første klasser blev "spist" af mellemskolen. De fleste skoleinstitutioner, der før havde udbudt realundervisning, fungerede herefter som samlede mellem- og realskoler.^[1]:131

Perioden fra slutningen af 1920'erne til begyndelsen af 1960'erne var real- og mellemskolernes storhedstid. Antallet af skoler med ret til eksamensafholdelse var vokset til over 500 i 1956. I 1960'erne nåede tallet op på over 800.^[1]:36-41

Skolelovene af 1958

Ved skolereformerne i 1958 blev mellemskolen afskaffet. I stedet kom grundskolen til at bestå af en syvårig enhedsskole, der dog efter 5. klasse kunne deles i almene og boglige klasser. Herefter kunne eleverne fortsætte i en i første omgang frivillig 8.-9. klasse eller overgå til realskolen, der havde tre klasser, der afsluttedes med en realeksamen. Elever kunne overgå til gymnasiet efter 2. eller 3. realklasse.^[1]:196

Realskolens afskaffelse

Den danske realskole havde i hele sin levetid svært ved at finde en stabil plads i det samlede danske uddannelsessystem. Skulle den betragtes som en del af folkeskolen, som en lærd skole på linje med latinskole og gymnasium, eller skulle den forblive et helt selvstændigt skolemiljø uden forbindelse til de andre dele af uddannelsessystemet? Ved almenskoleloven i 1903 blev realskolen en del af det højere almenskolevæsen, men bevarede alligevel samtidig en særstilling heri. I de følgende årtiers uddannelsesdebat var der såvel fra folkeskolens som fra gymnasiets side forsøg på at inddrage klassetrin fra den fire-femårige realskole. Skoleloven i 1958 afskaffede mellemskolen helt og indskrænkede realskolen fra 4+1 år til et treårigt forløb. Indtil 1972 var der fortsat realafdelinger både på folkeskoler og på en række gymnasier, men i dette år mistede gymnasierne retten til at oprette realklasser, og med folkeskoleloven i 1975 blev realklasserne helt afskaffet med virkning fra 1978, hvor de sidste realister tog deres afgangseksamen. De tidligere realafdelinger blev nu omskabt til 8.-10. klasses udvidet kursus,^[1]:34-35 og folkeskolens udvidede afgangsprøve efter 10. klasse (senere folkeskolens 10.klasseprøve) kunne opfattes som arvtageren til den tidligere realeksamen.^[1]:37

Der findes dog stadig skoler i Danmark, der har ordet "realskole" som en del af deres navn, idet nogle private tidligere realskoler har beholdt deres navn efter afskaffelsen af realeksamen. Det gælder eksempelvis Viborg Private Realskole, Frederikssund Private Realskole, Randers Realskole, Hjørring Private Realskole og Aalestrup Realskole.