Sam Besekow
dansk skuespiller, teaterinstruktør og forfatter (1911-2001) From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Samuel "Sam" Besekow (26. januar 1911 i København – 21. april 2001 sammesteds)[1][2] var en dansk skuespiller, teaterinstruktør og forfatter.
Sam Besekow var søn af skræddermester Leo Besekow, der var jødisk indvandrer fra Rusland, og hustru Sonia Besekow. Efter studentereksamen fra Johannesskolen i 1930 studerede han teaterhistorie i München og Berlin, hvor han også var instruktørelev hos Max Reinhardt. Hjemme i Danmark blev han elev på Det Kongelige Teaters elevskole 1933-36. Herefter kom han til Odense Teater, hvor han arbejdede både som instruktør og skuespiller 1936-38. I perioden 1938-40 var han skuespiller og instruktør ved Riddersalen og i 1941 direktør samme sted. Under krigen flygtede han som jøde til Sverige. Da han efter krigen vendte tilbage til Danmark, kom der for alvor gang i hans karriere. Han varetog utallige instruktøropgaver ved mange danske teatre samt ved teatre i Norge, Sverige og Finland. Også ved tv-teatret var han i 1960-72 en meget engageret instruktør.

Sam Besekow skrev flere bøger. Bl.a. Hecuba, 1951, Violinen, 1953, Guds gøglere, 1954, Ild brænder, eng gror,1958, Breve til en teatergal professor, 1959, Skrevet i vand, 1962 samt de tre erindringsbøger Skrædderens søn. Syvtallet og Komedianter.[3]
Sam Besekow var gift tre gange. Første ægteskab med Margot Francken endte i 1941. Den 3. januar 1942 blev han gift med skuespilleren Henny Krause, der døde i 1980. Endelig blev han 3. februar 1982 gift med landsretssagfører Jette Hecht-Johansen, ægteskabet varede til hendes død 8. juni 1999.
Sam Besekow er begravet på Mosaisk Vestre Begravelsesplads i København.[1]
Remove ads
Udvalgt filmografi
- Skaf en sensation - Kolinsky, skrædder (1934)
- Det gyldne smil - Forfatteren (1935)
- Bag Københavns kulisser - Komponist (1935)
- Mens sagføreren sover - Takituki (1945)
- Manden der ville være skyldig - Kaminsky, forlægger (1990)
- Balladen om Holger Danske - stemme (1996)
- Tøsepiger - Ældre mand (1996)
Hædersbevisninger
- 1958: Jeanne og Henri Nathansens Fødselsdagslegat
- 1958: Teaterpokalen
- 1961: Ingenio et arti
- 1970: Teaterkatten
- 1970: Statens Kunstfond, produktionspræmie (uden ansøgning) for Komedianter (essays)
- 1982: Årets Frederiksberg Kunstner
- 1984: Läkerols Kulturpris
- 1988: Niels-Prisen
- 1991: Olaf Poulsens Mindelegat
- 1992: Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat
- 1993: Otto Rungs Forfatterlegat
- 1995: Blicherprisen
- 1995: Statens Kunstfonds livsvarige kunstnerydelse
- 1996: Karen Marie Thorsens Legat
- 1998: Ole Haslunds Kunstnerfond
- Optaget i Kraks Blå Bog[4]
Remove ads
Referencer
Eksterne henvisninger
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads