Schilling
From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
En schilling er en tidligere østrigsk mønt, som var lig med 100 groschen. Møntenhederne schilling og groschen var den officielle valuta i Østrig 1925-1938 og 1945-2002. Schilling og groschen blev afskaffet i Østrig 1. januar 2002, da landet indførte euroen.[1]
Remove ads
Historie
Schillingen blev indført i Østrig første gang i 1925, da den østrig-ungarske krone, opdelt i 100 heller, var blevet værdiløs efter opløsningen af dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn og en efterfølgende inflationsperiode. Tidligere havde krone og heller i 1900 selv afløst de tidligere østrig-ungarske møntenheder gulden (gylden) og kreuzer.[1]
Schillingen blev erstattet af Reichsmark, da Østrig blev en del af Det Tredje Rige efter Anschluss i 1938, men blev genindført i 1945.[1][2]
Den blev dog først fuldt konvertibel i 1967. De sidste mønter der blev præget, havde værdien 50 schilling og blev udgivet i 2001 i tre varianter.[2]
I 2001, det sidste år, hvor schilling var i omløb, svarede en schilling til ca. 54 danske øre.[3]
Sedler og mønter der var i brug i 2001, kan stadigvæk veksles til euro i Østrigs Nationalbank til kurs 13,7603.[4] I december 2024 manglede 6,8 milliarder schilling at blive vekslet.[5]
Remove ads
Etymologi
Schilling stammer fra middelnedertysk schilling eller angelsaksisk scilling. Det er det samme ord som det danske skilling og beslægtet med ordet skjold[6] kombineret med endelsen -ing, der angiver et diminutiv, altså en formindskelsesform.[7]
Anden brug af schilling og tilsvarende mønter
Schilling og de tilsvarende ord på andre sprog som skandinavisk skilling og engelsk shilling har også inden anvendelsen i Østrig været udbredte navne på europæiske mønter i mange lande og århundreder. De modsvarer oprindelig det latinske solidus, som var den midterste mønt i det karolingiske møntsystem, indført af Karl den Store i slutningen af 700-tallet. Systemet var tredelt, idet det bestod af libra (pund), solidus (skilling) og denarius (penning). En skilling havde en værdi svarende til en tyvendedel af et pund og var samtidig lig med 12 penninge.[8] På tidspunktet for Karls indførelse af systemet repræsenterede såvel pund/libra som skilling/solidus imidlertid meget betydelige summer og blev ikke udpræget, men kun brugt som regneenheder. Det ændrede sig dog, da møntenhedernes værdi blev udhulet over århundrederne. I 1266 blev den første mønt svarende hertil, den franske gros tournois, præget, og derefter blev sølvmønter af skillingtypen, i de tysktalende lande kaldt schilling, meget udbredte i de følgende århundreder.[9]
Den gamle danske møntenhed skilling er på nogle danske mønter stavet Reichbank Schilling.[10]
Kildehenvisninger
Eksterne henvisninger
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads