Scientific Reports

Scientific Reports er et online fagfællebedømt videnskabeligt megatidsskrift med åben adgang udgivet af Nature Research, der dækker alle områder af naturvidenskab. Tidsskriftet blev lanceret i 2011.^[1] Tidsskriftet har meddelt, at deres mål er udelukkende at vurdere den videnskabelige validitet af en indsendt artikel frem for dets opfattede vigtighed, betydning eller effekt.^[2]

Scientific Reports
Oprindelsesland	Storbritannien
Grundlagt	2011
Udgiver	Nature Publishing Group, Macmillan Publishers
Sprog	Engelsk
Udmærkelser	DOAJ seal
ISSN	2045-2322
Websted	Hjemmeside Hjemmeside
BFI-niveau
v d r

I september 2016 blev Scientific Reports det største tidsskrift i verden målt efter antallet af artikler, idet det passerede PLOS ONE.^[3][4][5]

Abstacts og indeksering

Tidsskriftet har abstracts og bliver indekseret i Chemical Abstracts Service,^[6] Science Citation Index og selektivt i Index Medicus/MEDLINE/PubMed.^[7] Ifølge Journal Citation Reports havde tidsskriftet en 2-årig effektfaktor på 3,998 i 2019 og en 5-årig effektfaktor på 4,576.^[8] Den 2-årige effektfaktor for Scientific Reports er steget med 0,38 i 2020, og den omtrentlige procentvise ændring er 9,53 %, i forhold til det foregående år 2019, hvilket viser en stigende tendens.^[9]

Fagfællebedømmelse og acceptrate

Tidsskriftet er blevet beskrevet som et megatidsskrift,^[5] konceptuelt svarende til PLOS ONE, med en forretningsmodel baseret på artikelbehandlingsgebyrer.^[10] Tidsskriftets redaktion er ekstrem stor med flere tusinde oplistede medlemmer. ^[11] Vejledningen til fagfællebedømmelse siger, at for at blive offentliggjort skal "en artikel være videnskabeligt gyldig og teknisk sund i metodologi og analyse", og bedømmelsen skal sikre, at manuskripter "ikke vurderes ud fra deres opfattede vigtighed, betydning eller effekt",^[12] men denne procedure er blevet draget i tvivl.^[13]

Acceptraten for Scientific Reports blev angivet af tidsskriftet til at være 48 % i 2019.^[14]

Kritikere, såsom Derek Lowe, hævder, at Scientific Reports har en tendens til at offentliggøre værdiløs forskning og har sat spørgsmålstegn ved bedømmelsesprocessen.^[13]