Skov

større område domineret af træer From Wikipedia, the free encyclopedia

Skov
Remove ads

En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen. Endvidere må det kræves, at der er tale om et større areal, minimum 0,5 hektar og en minimumsbredde på 20 meter med træer højere end 5 meter og at trækronerne dækker mere end 10 %.[1] Skov forekommer naturligt overalt på Jorden, bortset fra områder med for lav temperatur eller for tørt klima. Klimaet er afgørende for, hvilken skovtype, der udvikles.

Denne artikel omhandler plantesamfundet eller biotopen "en skov". For andre betydninger af Skov, se Skov (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Skov)
Thumb
Stedsegrøn nåleskov.
Thumb
Verdens biomer, fordelt efter klimabælterne
     Taiga (nåleskov)      Løvskove      Tempereret regnskov      Mediterrane biomer      Monsunskove      Bjergskove      Skovsavanner      Subtropiske tørkeskove      Tropiske regnskove

Skoven producerer bioaerosoler og påvirker skydannelse, tågedannelse og nedbøren væsentligt – og dermed både vejret og klimaet. [2][3][4][5]

En mindre skov kaldes for en lund.

I overført betydning bruges ordet "skov" også til at angive en større samling af ensartede individer eller emner f.eks. en skov af biler eller mennesker.

Remove ads

Økosystem

Skove forekommer hvor det ikke er for koldt og hvor der er et vist minimum af nedbør (afhængig af temperaturen). Hvis der falder for lidt regn forekommer i stedet savanne, steppe eller tundra. For stor højde eller koldt klima er varigheden af vækstsæsonen afgørende. I en given højde eller under en vis gennemsnitstemperatur findes en trægrænse, og over denne kan der ikke vokse skov - kun enkelte, ofte forkrøblede, træer.

Skove udgør komplekse økosystemer, og de kan i nogen områder være det mest produktive land-økosystem. Efter oceanerne er skovene de områder der har størst indflydelse på det globale klima. Skovene binder store mængder kuldioxyd (CO2) og producerer ilt. Skove er med til at balancere klimaet lokalt - og måske også globalt. Blandt skove finder man nogen af de mest artsrige økosystemer (tropisk regnskov) og økosystemet med størst biomasse pr. areal (tempereret regnskov).

Skove med træer, som har dybe rødder, har en væsentlig indflydelse på klimaet og den dybere jords vandindhold. Træernes rødder kan transportere op til 10% af den årlige nedbør i vådsæsonen fra overfladejorden og til dybere jordlag – ned til 13 meter. I tørketider "henter" træerne så vandet igen og kan på denne måde lave op til 40% mere fotosyntese i tørkeperioder. [6] [7] [8]

Thumb
Løvfældende skov.
Remove ads

Skovtyper

Skovformer

Skov biomer og økoregioner i Danmark

Søsterprojekter med yderligere information:

Se også

Kilder/Referencer

Litteratur

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads