Slaget ved Chippenham

Slaget ved Chippenham var en slag, der foregik i januar 878 mellem en vikingehær ledet af Gudrum slog en vestsakisk hær ledet af Alfred den Store. Vikingerne tvang Alfred til at flygte fra Chippenham og formåede midlertidigt at kontrollere størstedelen af Wessex.

Slaget ved Afbildning fra 1800-tallet af slaget ved Ashdown.[1]
Del af Vikingernes invasion af England
Dato Ca. 8 januar 878 Sted Resultat Vikingernes sejr
Parter
Den store hedenske hær	Wessex
Ledere
Gudrum	Alfred den store
Styrke
5.000[2]	Ukendt. Mindst 300 af Alfreds Hearthweru-garde blev indsat.[2]
Tab
Ukendt	Store

Slaget var en del af et koordineret angreb på Wessex ledet af Guthrum og Ubba, og brød en tidligere våbenhvile imellem de to parter. Alfred, der tilbragte vinteren i Chippenham, havde ikke sin hær med sig og blev tvunget til at flugte til Athelney.

Efter Ubbas nederlag til Odda, Ealdorman of Devon under slaget ved Cynwit lykkedes det for Alfred at mønstre sine tropper og generobre Wessex efter slaget ved Edington i maj 878. Gudrum angreb ikke Wessex igen og indvilligede i en fred med Wedmoretraktaten.^[3] Alfred reorganiserede herefter sin hær Wessex for at sikre, at at der altid var en stående styrke, som kunne være klar til at møde trusler.