Somerled

Somerled (død 1164), kendt på mellemirsk som Somairle, Somhairle og Somhairlidh, og på oldnordisk som Sumarliði, var en norrøn-gælisk fyrste fra midten af 1100-tallet, som gennem ægteskabsalliancer og militære erobringer steg til magt og skabte Kongeriget Argyll og Øerne.^[1] Der vides kun lidt med sikkerhed om Somerleds oprindelse, men han kan være født i det nordlige Irland og tilhørte tilsyneladende en fremtrædende norrøn-gælisk slægt. Hans far, GilleBride, som var af irsk kongelig herkomst, synes at have indgået en ægteskabsalliance med Máel Coluim mac Alaxandair, søn af Alexander 1. af Skotland og tronprædentant til den skotske krone. Under en periode med alliance med David 1. af Skotland giftede Somerled sig med Ragnhild, datter af Óláfr Guðrøðarson, konge af Man og Øerne, i 1140. I 1153 døde Olaf af Man og blev efterfulgt af sin søn Godred. Godred Olafsson var imidlertid en særdeles upopulær hersker. Somerled blev af den manxiske høvding Thorfinn Ottarson opfordret til at lade Somerleds egen søn, Dugall, blive udnævnt til konge af Man og Øerne. Somerled accepterede og konfronterede Godred med 80 skibe ud for Islays kyst den 5.–6. januar 1156.^[2] Efter søslaget delte Somerled og Godred Kongeriget Mann og Øerne mellem sig, men Godred accepterede ikke Dugall som konge af Man. To år senere besejrede og fortrængte Somerled derfor Godred fra magten. Dugall fortsatte som konge af Man, og Somerled herskede dermed over hele kongeriget Argyll, Man og Øerne indtil sin død.

Somerled
Konge af Kongeriget Mann og Øerne
Ægtefælle	Dronning Ragnhildis Olafsdottir af Man
Børn	GilleBride, Dubgall, Ragnall, Aonghas, Olaf, Bethóc
Død	1164 Slaget ved Renfrew
Hvilested	Sandsynligvis Iona
Far	GilleBride
v d r

Somerled blev dræbt i 1164 i slaget ved Renfrew under en invasion af det skotske fastland, hvor han førte styrker samlet fra hele sit rige. Årsagen til hans angreb er ukendt. Han kan have ønsket at standse skotsk indblanding, men omfanget af hans felttog tyder på, at han nærede større ambitioner. Ved hans død gik hans vidtstrakte rige i opløsning, selv om hans sønner beholdt store dele af den sydlige del af Hebriderne. I modsætning til sine nærmeste efterkommere, der forbandt sig med reformerede religiøse ordener, kan Somerled have været noget af en religiøs traditionalist. I sit sidste leveår forsøgte han at overtale lederen af det Columbanske klostersamfund, Flaithbertach Ua Brolcháin, abbed af Derry, til at flytte fra Irland til Iona, en hellig ø inden for Somerleds indflydelsessfære. Somerleds død forhindrede imidlertid den kirkelige genforening, han søgte, og årtier senere stod hans efterkommere bag ødelæggelsen af øens columbanske kloster. Ionas ældste bevarede bygning, St Oran's Chapel, stammer fra midten af 1100-tallet og kan være opført af Somerled eller hans familie.

Traditionelt er han blevet betragtet som en keltisk helt, der besejrede vikinger og fremmede en gælisk renæssance, men samtidige kilder viser, at selvom Somerled så sig selv som leder af gælerne i det tidligere Dalriada, opererede han i – og tilhørte – det samme norrøn-gæliske kulturmiljø som sine maritime naboer.^[3][4] Da han tog Ragnhild, datter af Olafr Godredsson, konge af Øerne, til ægte, var Somerled allerede herre over Argyll, Kintyre og Lorne. Gennem Ragnhild og deres efterkommere gjorde han krav på kongeriget Man og Øerne. Et senere middelalderligt efterfølgerkongedømme, Øernes Lordship, blev regeret af Somerleds efterkommere indtil slutningen af 1400-tallet. Han bliver anset som en betydningsfuld skikkelse i skotsk, gælisk og manx historie i 1100-tallet er Somerled stadig en stolt stamfader for flere skotske klaner. Seneste genetiske studier antyder, at Somerled har hundredtusindvis af patrilineære efterkommere, og at hans patrilineære oprindelse ligger både i Irland og Skandinavien.^[5]