Stillwater

amerikansk film fra 2021 instrueret af Tom McCarthy From Wikipedia, the free encyclopedia

Remove ads

Stillwater er en amerikansk krimidramafilm fra 2021 instrueret af Tom McCarthy, baseret på et manuskript han skrev sammen med Marcus Hinchey, Thomas Bidegain og Noé Debré. Det er den første DreamWorks Pictures-film, der distribueres af Universals datterselskab Focus Features. Filmen har Matt Damon i hovedrollen som Bill Baker, en arbejdsløs borebisse fra Oklahoma, der sammen med en fransk kvinde (Camille Cottin) drager ud for at bevise sin dømte datters (Abigail Breslin) uskyld.

Hurtige fakta Overblik, Genre ...

Filmen er løst baseret på den amerikanske studerende Amanda Knox' fængsling i Italien efter, at hun blev idømt fængselsstraf for angiveligt at have slået sin roommate ihjel.

Filmen havde verdenspremiere ved Filmfestivalen i Cannes den 8. juli 2021 og havde amerikansk biografpremiere den 30. juli 2021. Den modtog generelt positive anmeldelser fra kritikere og indtjente 19 millioner dollars mod sit budget på 20 millioner dollars.

Remove ads

Handling

Bill Baker en afskediget arbejder i byen Stillwater i Oklahoma, der arbejder med mindre byggeopgaver. Han arbejder med oprydning efter en tornado i Shawnee og kæmper for at finde et nyt job på en boreplatform.

Bill mødes med Sharon, sin afdøde kones mor, inden han rejser til Frankrig for at besøge sin datter Allison, der har afsonet fem år af en niårig fængselsdom. Mens hun gik på universitetet i Marseille, blev hun dømt for at have dræbt sin værelseskammerat og elskerinde, Lina.[2]

Allison giver sin far et brev skrevet på fransk, som han skal aflevere til hendes forsvarsadvokat, Leparq. I brevet fortælles, at Allisons tidligere professor, Patrick Okonedo, har fortalt om en mand, der hævdede at være Linas morder. Leparq siger, at ingen dommer er interesseret i rygter, men Bill lyver for Allison og siger, at hendes sag vil blive genoptaget. På sit hotel hjælper Bill en ung pige ved navn Maya, og hendes mor, Virginie, oversætter Allisons brev til engelsk, hvilket afslører Allisons desperation over at skulle tilbringe yderligere fire år i fængsel, og hvor lidt tillid hun har til, at sin far kan hjælpe.

Den pensionerede politibetjent og privatdetektiv, Dirosa, der arbejdede på Allisons sag, advarer om, at hun kun kan blive frikendt med DNA-beviser. Bill besøger Okonedo, der giver ham telefonnummeret på Souad, en studerende, der hævder at kende Linas morder. Bill beder Virginie om hjælp og møder Souad og en ven på en Quick-restaurant, hvor hun identificerer morderen som Akim, der bor i Marseilles slumkvarterer, men hendes veninde bliver skeptisk over for Bills spørgsmål, og de går.

Virginie gennemsøger sociale medier og finder billeder, som Bill bringer til Allison, der genkender Akim. Han leder efter ham i Kalliste, men bliver tævet af en bande, indtil en anden gruppe, inklusive Akim, ankommer. Bill bliver drevet ud af nabolaget og indrømmer over for Allison, at han løj om, at Leparq havde indvilliget i at hjælpe, og at han havde mistet kontakten til Akim. Rasende sender Allison ham væk.

Fire måneder senere er Bill stadig i Marseille, hvor han lejer et værelse i Virginies lejlighed og hjælper hende med at passe Maya, mens han arbejder for et byggesjak. Allison får udgang på én dag under opsyn af Bill, der introducerer hende for Virginie og Maya. Da Allison vender tilbage til fængslet, forsøger hun at hænge sig selv, men Bill fortsætter med at besøge hende, efterhånden som deres forhold bliver stærkere. Han og Virginie kommer også tættere på hinanden og der udvikler sig en romance.

Bill overrasker Maya med billetter til en fodboldkamp med Olympique de MarseilleStade Vélodrome. Under kampen får Bill øje på Akim. Mens Maya sover, bortfører Bill Akim og betaler Dirosa for at teste Akims hår op imod DNA fra gerningsstedet. Maya opdager senere, at Bill holder Akim fanget i kælderen i deres lejlighedsbygning, men Bill beder hende om at holde på hemmeligheden.

Akim fortæller Bill, at Allison hyrede ham til at dræbe Lina og betalte ham med en guldhalskæde med ordet "Stillwater". Dirosa mistænker, at Bill holder Akim fanget, og udgiver sig for at være bygningsinspektør for at udspørge Virginie om kælderen, hvilket vækker hendes egen mistanke.

Bill bliver snart konfronteret af politiet, men kælderen er tom, og Maya lyver for at beskytte ham. Virginie indrømmer ikke at have befriet Akim, men hun smider Bill ud for at have bragt hende og Maya i fare, og han krammer en tårevædet Maya farvel. Leparq informerer Bill om, at Dirosa er kommet frem med nye beviser, hvilket gør det muligt at genoptage Allisons sag.

Allison bliver frikendt og vender tilbage med sin far til en heltemodtagelse i Oklahoma. Bill spørger hende om Stillwater-halskæden, han gav hende, da hun først tog til Marseille, og Allison bryder sammen og indrømmer, at hun betalte Akim for at smide den utro Lina ud af deres lejlighed, men aldrig havde til hensigt, at han skulle dræbe hende. Mens de sidder på verandaen, siger Allison, at alt ser ud som det var i Stillwater, mens Bill sig, at han næsten ikke kan genkende det længere.

Remove ads

Medvirkende

  • Matt Damon som Bill Baker.
  • Abigail Breslin som Allison Baker, Bills datter.
  • Camille Cottin som Virginie, en enlig mor bosiddende i Frankrig.
  • Lilou Siauvaud som Maya, Virginies datter.
  • Deanna Dunagan som Sharon, Bills svigermor og Allisons bedstemor.
  • Idir Azougli som Akim.
  • Anne Le Ny som Leparq, Allisons advokat.
  • Moussa Maaskri som Dirosa, en pensioneret politibetjent.
  • William Nadylam som Patrick, en universitetsprofessor.
Remove ads

Produktion

Thumb
Tom McCarthy, direktør for Stillwater

I juli 2019 blev det offentliggjort, at Tom McCarthy skulle skrive og instruere filmen med Matt Damon i hovedrollen. Abigail Breslin blev føjet til rollebesætningen senere på måneden, og optagelserne begyndte i august 2019.[3][4][5] Camille Cottin blev føjet til rollebesætningen i september.[6] Filmmusikken er komponeret af Mychael Danna.[7] Filmen er optaget on location i Oklahoma og Marseille.[2]

Udgivelse

Filmen havde verdenspremiere ved Filmfestivalen i Cannes den 8. juli 2021.[8] Den skulle have haft premiere i USA den 6. november 2020,[6][9] men på grund af COVID-19-pandemien[10] blev den amerikanske premiere udskudt til den 30. juli 2021.[11]

Modtagelse

Indtjening

Stillwater indtjente 14,6 millioner dollars i USA og Canada og på verdensplan i alt 19,8 millioner dollars på verdensplan.[12][13][14]

Kritikernes modtagelse

På filmwebsitet Rotten Tomatoes er 75% ud af 199 kritikeres anmeldelser positive med en gennemnitlig score på 6,6/10. Websites konsensus er: "Stillwater er ikke perfekt, men dens gennemtænkte behandling af intelligente temaer — og stærke præstationer i hovedrollerne — giver dramaet en solid kraft." Metacritic, der sammenligner anmeldelser giver filmen en score på 60 ud af 100 baseret på 41 anmeldelser, hvilket svarer til "blandede anmeldelser". CinemaScore har givet filmen karakteren "B−" på en skala fra A+ til F. 63% af medlemmerne af PostTrak har givet filmen en positiv vurdering med 34% tilkendegivelser, der siger, at de vil anbefale filmen.[12]

Chicago Sun-Times gav filmen en score på 3,5/4 stjerner og beskrev den som "provokerende og rørende" og roste Damons præstation som Bill Baker.[15] The Atlantic påpegede bemærkede ligheder mellem filmen og instruktør Tom McCarthys tidligere film, <i id="mw2Q">The Visitor</i> og <i id="mw2w">Win Win</i>, men tilføjede: "McCarthys fremragende, om end vidtstrakte, manuskript er mere interesseret i menneskerne bag overskrifterne og de rodede måder, som folk prøver at håndtere deres sorg og skyldfølelse med efter ubeskrivelige traumer."[16] The Observer gav filmen en score på 3/5 stjerner og beskrev den som "et tankevækkende, knudret karakterstudie, omend det er indlejret i en poleret og mindre interessant actionthriller."[17]

CNN var mere kritisk over for filmen og skrev, at den "overskrider forventningerne på for det meste frustrerende måder", og at filmen "er lang, men ikke særlig dyb – eller i det mindste ikke helt dyb nok."[18] The Independent gav filmen en score på 2/5 stjerner og beskrev den som "en tom gestus af en film" og skrev: "Den tager ikke højde for den uretfærdighed, Knox blev udsat for [se Amanda Knox' reaktion nedenfor]. Den sympatiserer heller ikke med hendes tid bag tremmer. Hun får ikke engang lov til at være hovedpersonen. Det er Matt Damons Bill Baker, Allisons far – en fuldstændig fiktiv figur, hvor ingen af denne families detaljer matcher Knox'."[19]

Amanda Knox' reaktion

Amanda Knox, hvis virkelige livshistorie menes at have inspireret filmen,[20][21] kritiserede på Twitter filmen og dens skabere for at profitere på hendes uretmæssige domfældelse og for at fordreje fakta i hendes historie. Knox sagde: "Ved at fiktionalisere min uskyld, min totale mangel på involvering, ved at udelade myndighedernes rolle i min uretmæssige domfældelse, forstærker McCarthy et billede af mig som en skyldig og upålidelig person."[22]

Remove ads

Referencer

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads