Fruesko (art)
planteart From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Fruesko (Cypripedium calceolus) er en 15-50 cm høj orkidé, der vokser i lys skov eller på skrænter[3]. Den er i Danmark kun kendt fra Himmerland.
Remove ads
Beskrivelse
Fruesko er en flerårig urt med en opret vækst. Bladene danner først en grundstillet roset, men derpå skyder den oprette stængel til vejrs. Den er rund i tværsnit og let behåret, og den bærer 3-5 spredtstillede og stængelomfattende blade. De er hele og bredt elliptiske med tydelige, buede bladribber og hel rand. Begge bladsider er lysegrønne, men undersiden er beklædt med et vatagtigt hårlag.
Blomstringen sker i maj-juni, hvor man finder 1-2 (under meget gunstige betingelser helt op til 4) endestillede blomster. De er stærkt uregelmæssige og 3-tallige. Yderst findes fire blosterblade, som er purpurrøde til brune, forvredne og smalle med lang spids. Den store, gule læbe er dannet af et enkelt, indre blosterblad, og den er krummet opad-indad, så den danner en ”bredsnudet sko”. Frugten er en kapsel med 6 langsgående åbninger ind til de mange, meget små frø.
Rodnettet består af en kort jordstængel og nogle grove rødder. Planten er afhængig af mykorrhiza med én eller flere svampearter. De første fire år snylter planten på svampen og har ingen blade. Derefter dannes det første blad, og i de følgende år kommer der flere og flere blade, indtil stænglen og blomsterne dannes.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,25 m (50 x 25 cm/år).
Remove ads
Voksested
| Fruesko | |||||
| L = 5 | T = 5 | K = 5 | F = 4 | R = 8 | N = 4 |
Fruesko er udbredt i Sibirien, Østasien og Europa, herunder også i Danmark, hvor den kun er kendt fra Himmerland. Den er tilpasset fugtige og lysåbne eller let skyggede voksesteder med en kalkholdig og ret næringsfattig jord.
I nationalparken Plitvice Søerne (20 km nordvest for Bihać i Bosnien og 110 km syd for Zagreb i Kroatien) findes arten i skovenge på en undergrund af dolomitkalk sammen med bl.a. Acer obtusatum (en art af løn), alm. humlebøg, parykbusk, balkandafne, brandlilje, Cardamine chelidonia (en art af springklap), karnisk lilje, storbladet pæon, tungeblad og wulfenaurikel.[4]
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Remove ads
Note
Eksterne henvisninger
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads