Haematopus

Haematopus (strandskader) er en slægt af vadefugle. De cirka ni nulevende arter findes over alle kontinenter, bortset fra Antarktis. Den mest udbredte art, strandskade (Haematopus ostralegus), findes i Europa, Asien og New Zealand. Navnet Haematopus betyder 'med blodrøde ben' (af græsk haimatos 'blod' og pous 'fod').^[1][2]

Haematopus
Strandskade, Haematopus ostralegus
Videnskabelig klassifikation
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Chordata (Chordater)
Klasse	Aves (Fugle)
Orden	Charadriiformes (Mågevadefugle)
Familie	Haematopodidae Bonaparte 1838
Slægt	Haematopus Linnaeus 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

Et ungt eksemplar

Haematopus er den eneste slægt i familien Haematopodidae. Arterne minder meget om hinanden. De har alle røde ben og næb. Fjerdragten er enten helt sort eller broget sort/hvid. Alle strandskader har kun tre tæer, da de mangler storetå.

Strandskader lever hovedsagelig af muslinger og ledorme.

Arter

De ni nulevende arter i slægten. Muligvis skal Haematopus finschi (Sydø-strandskade) fra New Zealand betragtes som en selvstændig art og ikke som underart til Haematopus ostralegus.^[3]

• Haematopus leucopodus, Magellanstrandskade
• Haematopus ater, Grovnæbbet strandskade
• Haematopus palliatus, Amerikansk strandskade
• Haematopus moquini, Afrikansk strandskade
• Haematopus ostralegus, Strandskade
• Haematopus longirostris, Australsk strandskade
• Haematopus unicolor, Newzealandsk strandskade
• Haematopus chathamensis, Chathamstrandskade
• Haematopus fuliginosus, Sodfarvet strandskade

Uddød art

Indtil omkring 1940 levede kanarisk strandskade (Haematopus meadewaldoi) på de Kanariske Øer. ^[4] Årsagen til artens uddøen menes at være overfiskeri af bl.a. muslinger i tidevandszonen og menneskelig forstyrrelse samt prædation fra rotter og katte. ^[5] Også ægsamling menes at have bidraget. Æggene skulle have været meget eftertragtede pga deres smag. ^[6]

Kanarisk strandskade (tegning af Henrik Grønvold fra 1924)