Savhvepse
underorden i insektordenen Årevingede From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Savhvepse eller Træ- og bladhvepse (Symphyta) er en underorden i insektordenen Årevingede (Hymenoptera) og omfatter omkring 10 000[2] arter. Det videnskabelige navn Symphyta kommer fra latin og betyder "sammenføjet", hvilket refererer til fraværet af den tydelige tilspidsning (hvepsetalje) i overgangen mellem bag- og mellemkroppen, der karakteriserer den anden underorden inden for de årevingede, stilkhvepse (Apocrita). Savhvepse forekommer hovedsageligt i områder med et tempereret klima. Troperne er betydeligt fattigere med hensyn til arter i denne gruppe. I Danmark omfatter underordenen 10 familier med i alt 460 arter. Familien Tenthredinidae omfatter 368 arter (80 % af underordenens danske arter).[3]
Remove ads
Beskrivelse
Savhvepse har et bredt hoved og normalt en bred ryg. Hunnen har ofte et langt æglægningsrør, som hun lægger sine æg med i levende plantevæv (blade, nåle, bladstilke, skud, træ osv.), som så danner føde til larverne. Hunnernes æglæggende apparat er savtandet, hvilket har givet navn til underordenen. Normalt lægger hunnen kun et æg for hver "boring" i værtsplanten. Det første bagkropssegment er veludviklet hos voksne individer og lige så bredt og tykt som de øvrige segmenter, hvilket gør, at savhvepsene er mindre mobile i bagkroppen end andre hvepse.
Som larver lever de fleste savhvepse af blade eller nåle, men i Danmark er der også nogle, nemlig træhvepse (Siricidae) og Xiphydriidae, som lever af dødt ved og bruger rådsvampe som symbionter.
Flere arter optræder som skadedyr på værtsplanterne.
Remove ads
Fylogeni
Symphyta beskrives traditionelt som den ene af to underordener i i ordenen årevingede (Hymenoptera), hvor Apocrita er den anden.[4][5] Symphyta er den mest primitive af grupperne med tydelige nerver i vingerne, larver som spiser plantemateriale (de er fytofage), og voksne uden en ”hvepsetalje”. Symphyta er også den mindste af underordenerne og omfatter kun 10% of de årevingede.[6]
Medens de fleste overfamilier hos de årevingede er monofyletiske, har man længe anset Symphyta for at være parafyletisk.[7][8][9] Fylogenetiske studier, der baserer sig på DNA-analyser, har således givet indblik i slægtskabet mellem overfamilier og familier indenfor de årevingede, og har vist, at det er et medlem af Symphyta, der har givet ophav til hvepse, bier og myrer, som klassificeres i den monofyletiske underorden Apocrita.[6][8] I kladistiske analyser optræder Orussoidea som søstergruppe til Apocrita.[5][6]
Kladogrammet nedenfor viser den evolutionære sammenhæng mellem overfamilier indenfor Symphyta og hvorledes den monofyletiske underorden Apocrita er opstået indenfor Symphyta.[10][11] Således er Symphyta parafyletisk og kan bedst defineres som "årevingede der ikke tilhører Apocrita" eller "primitive årevingede".
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Symphyta er parafyletisk eftersom Apocrita er ekskluderet fra underordenen. |
.jpg)
.jpg)
Remove ads
Familier
Underordenen Symphyta omfatter 10 familier herhjemme. Med undtagelse af den største familie (Tenthredinidae) er arter registreret i Danmark angivet.
- Tenthredinidae er den største familie med 368 arter registreret i Danmark.[3]
- Fyrrebladhvepse (Diprionidae)
- Diprion pini (Almindelig fyrrehveps)
- Diprion similis
- Gilpinia frutetorum
- Gilpinia hercyniae
- Gilpinia virens
- Macrodiprion nemoralis
- Microdiprion pallipes
- Monoctenus juniperi
- Monoctenus obscuratus
- Neodiprion sertifer (Rød fyrrehveps)
- Argidae
- Aprosthema austriacum
- Aprosthema bifidum
- Aprosthema brevicorne
- Aprosthema fusicorne
- Aprosthema intermedium
- Aprosthema melanurum
- Aprosthema tardum
- Arge berberidis
- Arge ciliaris
- Arge cyanocrocea
- Arge dimidiata
- Arge enodis
- Arge fuscipes
- Arge gracilicornis
- Arge nigripes
- Arge pagana
- Arge pullata (Sortblå Birkebladhveps)
- Arge rustica
- Arge ustulate (Birkebladhveps)
- Arge ochropus (Rosensyhveps)
- Spinarge metallica
- Sterictiphora geminata (Slimet Rosenbladhveps)
- Halmhvepse (Cephidae)
- Calameuta filiformis
- Calameuta pallipes
- Cephus nigrinus
- Cephus spinipes
- Cephus pygmeus (Halmhveps)
- Hartigia linearis
- Hartigia nigra
- Hartigia xanthostoma
- Janus cynosbati
- Janus luteipes
- Trachelus troglodyta
- Xiphydriidae
- Bladhvepse (Cimbicidae)
- Abia aenea
- Abia fasciata
- Abia lonicerae
- Abia sericea
- Cimbex connatus
- Cimbex fagi
- Cimbex luteus
- Cimbex femoratus (Stor Bladhveps) er almindelig i Danmark.[14]
- Trichiosoma latreillii
- Trichiosoma lucorum
- Trichiosoma sorbi
- Trichiosoma vitellina
- Blasticotomidae
- Blasticotoma filiceti
- Spindehvepse (Pamphiliidae)
- Acantholyda erythrocephala (Rødhovedet Fyrrespindehveps) er sjælden i Danmark.[15]
- Acantholyda hieroglyphica
- Acantholyda posticalis
- Caenolyda reticulata
- Cephalcia alpina
- Cephalcia arvensis (Gul Granspindehveps) er relativt sjælden i Danmark.[16]
- Cephalcia lariciphila (Lærkespindehveps) er sjælden i Danmark.[17]
- Neurotoma saltuum
- Pamphilius histrio
- Pamphilius hortorum
- Pamphilius inanitus
- Pamphilius sylvaticus
- Pamphilius vafer
- Pamphilius varius
- Xyelidae
- Xyela julii er sjælden i Danmark.[18]
- Træhvepse (Siricidae)
- Sirex cyaneus
- Sirex noctilio (Sortfodet Træhveps)
- Sirex juvencus'' (Blå Træhveps)
- Tremex fuscicornis
- Urocerus augur (Gulhovedet træhveps)
- Urocerus gigas (Kæmpetræhveps)
- Xeris pallicoxae (Lys Sabeltræhveps)
- Xeris spectrum (Sabeltræhveps)
Remove ads
Referencer
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads