Taliesin

Taliesin (blomstrede i 500-tallet e.v.t.) var en tidlig brittonisk digter fra post-romersk Britannien, hvis værk muligvis er bevaret i et mellemwalisisk manuskript, Book of Taliesin (Taliesins Bog). Taliesin var en berømt barde (hofdigter), som menes at have sunget ved mindst tre kongers hoffer. Navnet Taliesin betyder "skinnende pande" på walisisk.^[1]

Taliesin
Personlig information
Født	534, 518 Powys, Storbritannien
Død	599
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Barde, magiker, forfatter, digter
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

I 1960 identificerede Ifor Williams 11 af de middelalderlige digte, der tilskrives Taliesin, som muligvis stammende helt tilbage fra 500-tallet, og som derfor måske blev komponeret af en historisk Taliesin.^[2] Hoveddelen af dette værk lovpriser kong Urien af Rheged og hans søn Owain mab Urien, selvom flere af digtene antyder, at Taliesin også tjente som hoffdigter hos kong Brochfael Ysgithrog af Powys og hans efterfølger Cynan Garwyn, enten før eller under sin tid ved Uriens hof. Nogle af de begivenheder, som digtene henviser til – såsom slaget ved Arfderydd (ca. 573) – omtales også i andre kilder.

John T. Koch hævder, at beskrivelsen af påske i lovprisningsdigtet Yspeil Taliesin (Taliesins Bytte) viser, at Urien og Taliesin var kristne, der fulgte den latinske snarere end den insulære påskepraksis. Han foreslår desuden, at figuren Taliesin fungerede som en bro mellem den brittoniske kristne latinske litteratur og den heroiske tidsalders hofdigtere, hvilket gjorde det muligt for monastiske skrivere at dyrke folkesproglig poesi.^[3]

I legenden og middelalderlig walisisk poesi omtales han ofte som Taliesin Ben Beirdd (Taliesin, digternes overhoved eller hovedbard). Han nævnes som en af de fem britiske digtere af ry – sammen med Talhaearn Tad Awen (Talhaearn, Musernes fader), Aneirin, Blwchfardd og Cian Gwenith Gwawd (Cian, Sangens hvede) – i Historia Brittonum, og han nævnes også i digtsamlingen Y Gododdin. Taliesin blev højt agtet i midten af 1100-tallet som den formodede forfatter til et stort antal romantiske legender.^[4]

Ifølge legenden blev Taliesin adopteret som barn af Elffin, søn af Gwyddno Garanhir, og han forudsagde Maelgwn Gwynedds død under den justinianske pest. I senere fortællinger blev han en mytisk helt, ledsager til Bran den Velsignede og Kong Arthur. Hans legendariske biografi findes i flere senere versioner, hvor den tidligste bevarede fortælling forekommer i et manuskript skrevet af Elis Gruffydd i 1500-tallet.