Tampere
From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Tampere (svensk: Tammerfors) er med sine 255.333(2024)[3] indbyggere den tredjestørste by i Finland, og den største indlandsby i Norden.[4] Byen har et areal på 687,98 km².
Tammerfors er en bykommune i landskabet Birkaland i det vestlige Finland. Kommunen og landskabet hører under Vest og Indre Finlands regionsforvaltning.
Byen blev grundlagt af Gustav 3. af Sverige i 1779 ved fossen Tammerkoski mellem søerne Näsijärvi og Pyhäjärvi, hvor der blev etableret en dæmning. Udnyttelse af vandkraft gjorde det muligt at opbygge et industrisamfund her allerede i 1800-tallet, og netop vandkraften har i høj grad været en medvirkende årsag til, at Tampere også i moderne tid er en betydelig industriby. Byens mange væverier og maskinfabrikker har været med til at give byen tilnavnet "Finlands Manchester".[5]
I dag er byen også et betydningsfuldt uddannelsesmæssigt center med to højskoler (et universitet og et politiakademi). Finlands eneste politiakademi findes i Tampere.[6] Byens sportsklubber er blandt andet Tampereen Pyrintö (basketball) og Tampere United. I december 2021 blev en ny multiarena, Nokia Arena, åbnet for at tjene som mødested for IIHF Verdensmesterskabet 2022.[7]
Blandt Tamperes seværdigheder findes ikke mindst Tampere Kunstmuseum med Mumidalen og den model af mumi-huset som Tove Jansson og hendes venner byggede, og en lang række skitser, manuskripter med mere, som danner grundlag for den meget store børne-TV succes Mumitroldene.

Remove ads
Referencer
Eksterne henvisninger
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads