Tesla Model Y

From Wikipedia, the free encyclopedia

Tesla Model Y
Remove ads

Tesla Model Y er en elbil crossover (CUV) produceret af Tesla, Inc.[3] Den blev præsenteret i marts 2019 med levering til det amerikanske marked i marts 2020 og de europæiske og asiatiske markeder i 2021.[4] Det er Teslas anden model til massemarkedet sammen med Model 3, som den deler mange komponenter med.[5] I en periode i 2024 kunne Model Y på det europæiske marked også fås med en tredje sæderække som ekstraudstyr med plads til 5 voksne og 2 børn.[6]

Hurtige fakta Produktion, Producent ...

Efter prisnedsættelser i januar 2023 kostede Model Y fra 375.000 kr. i Danmark.[7] Den blev den mest solgte bil på et år i Danmark nogensinde med 17.955 styk i 2023[8] og slog Opel Kadetts rekord fra 1986 på 16.686 styk.[9] Bilen blev også den mest solgte bil i Sverige i 2023 med 16.412 styk[10] og i Europa med mere end 254.000 styk.[11]

Indtil oktober 2025 var den billigste variant i Danmark Model Y baghjulstræk til 339.990 kr. Med introduktionen af Standard- og Premium-modeller koster den billigste variant, Model Y Standard baghjulstræk, 299.990 kr.[12]

Remove ads

Baggrund

I 2013 ansøgte Tesla Motors om varemærket "Model Y".[13] I 2015 nævnte Elon Musk for første gang "en Model 3-beslægtet Model Y med mågevingedøre".[14] I juni 2017 løftedes sløret for omridset af Model Y på den årlige generalforsamling hos Tesla.[15]

I juni 2018 afslørede Musk et nyt omrids af Model Y. Det oplystes, at Model Y ville blive lanceret i marts 2019.[16] I oktober 2018 meddelte Musk, at han har godkendt det endelige design af bilen.[17] Ifølge Elon Musk er Model Y en billigere og mere kompakt udgave af storesøsteren Model X men nært beslægtet med Model 3.[18]

Den 3. marts 2019 tweetede Musk en række specifikationer for bilen og dato for lanceringen.[19] Musk oplyste blandt andet, at Model Y vil få almindelige døre og ikke mågevingedøre som Model X.[20] Den 14. marts 2019 blev Model Y lanceret på et event hos Teslas designstudie i Hawthorne i Californien.[4][21]

Indtil oktober 2025 kunne Model Y fås som Standard Range, Long Range RWD og AWD og Performance. De sidste to med Dual Motor og firehjulstræk. Standard Range kom i produktion i 2021.[22]

Siden oktober 2025 fås Model Y i Standard RWD, Premium RWD, Premium AWD og Performance AWD.[12]

Remove ads

Specifikationer

Fra 2025

Flere oplysninger Batteri, Standard ...

Indtil 2025

Flere oplysninger Batteri, Standard Range ...
Remove ads

Kilder

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads