Umberto Caligaris

fodboldspiller fra Italien From Wikipedia, the free encyclopedia

Umberto Caligaris
Remove ads

Umberto Francesco Luigi Caligaris (født 26. juli 1901 i Casale Monferrato, død 19. oktober 1940) var en italiensk fodboldspiller, der blev verdensmester med Italiens landshold ved VM i 1934 på hjemmebane.

Hurtige fakta Personlig information, Født ...

Caligaris spillede for A.S. Casale, Juventus F.C. og Brescia Calcio. Han var i Juventus med til at blive italiensk mester fem år i træk (1931-1935).[1]

Han debuterede på det italienske landshold i 1922.[2] Han var med til OL 1924 i Paris, hvor han spillede i to af de tre kampe, Italien fik, inden de blev elimineret i kvartfinalen.[2][3]

Han spillede flere kampe i de første udgaver af den mellemeuropæiske internationale turnering, og han var igen med til OL 1928 i Amsterdam. Her spillede han i alle kampene,[2] der resulterede i, at Italien vandt bronze efter Uruguay, der vandt guld, og Argentina, mens Italien vandt kampen om bronze 11-3 over Egypten.[4]

I 1934 var han med i den italienske trup til VM på hjemmebane. Italien blev her verdensmestre efter finalesejr over Tjekkoslovakiet, men Caligaris fik ikke spilletid i turneringen, så derfor blev en kamp i den mellemeuropæiske internationale turnering tidligere i 1934 hans sidste landskamp. Han opnåede i alt 59 landskampe i en tretten år lang periode; han var anfører i seksten af kampene.[2] Han havde rekorden med fleste landskampe helt frem til 1971.[1]

Efter sin aktive karriere var Caligaris træner i et par af sine tidligere klubber, indtil hans pludselige død i 1940 af en aneurisme.[1]

Remove ads

Referencer

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads