Umberto Caligaris

Umberto Francesco Luigi Caligaris (født 26. juli 1901 i Casale Monferrato, død 19. oktober 1940) var en italiensk fodboldspiller, der blev verdensmester med Italiens landshold ved VM i 1934 på hjemmebane.

Umberto Caligaris
Personlig information
Født	26. juli 1901 Casale Monferrato, Italien
Død	19. oktober 1940 (39 år) Torino, Italien
Højde	171 cm
Vægt	70 kg
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Fodboldtræner, fodboldspiller (til 1937)
Deltog i	VM i fodbold 1934, sommer-OL 1924, sommer-OL 1928
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Caligaris spillede for A.S. Casale, Juventus F.C. og Brescia Calcio. Han var i Juventus med til at blive italiensk mester fem år i træk (1931-1935).^[1]

Han debuterede på det italienske landshold i 1922.^[2] Han var med til OL 1924 i Paris, hvor han spillede i to af de tre kampe, Italien fik, inden de blev elimineret i kvartfinalen.^[2][3]

Han spillede flere kampe i de første udgaver af den mellemeuropæiske internationale turnering, og han var igen med til OL 1928 i Amsterdam. Her spillede han i alle kampene,^[2] der resulterede i, at Italien vandt bronze efter Uruguay, der vandt guld, og Argentina, mens Italien vandt kampen om bronze 11-3 over Egypten.^[4]

I 1934 var han med i den italienske trup til VM på hjemmebane. Italien blev her verdensmestre efter finalesejr over Tjekkoslovakiet, men Caligaris fik ikke spilletid i turneringen, så derfor blev en kamp i den mellemeuropæiske internationale turnering tidligere i 1934 hans sidste landskamp. Han opnåede i alt 59 landskampe i en tretten år lang periode; han var anfører i seksten af kampene.^[2] Han havde rekorden med fleste landskampe helt frem til 1971.^[1]

Efter sin aktive karriere var Caligaris træner i et par af sine tidligere klubber, indtil hans pludselige død i 1940 af en aneurisme.^[1]