Unst
From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Unst er den nordligste beboede ø på Shetlandsøerne.
Øen er 20,4 km lang og 8,5 km bred og har et areal på 12.000 hektar. Højeste punkt er det 285 m høje Saxa Vord. Øen har helt sit eget specielle præg, med panorama-kystveje, ruiner fra fortiden, sandstrande, stenede ødemarker, klipper, fugle, frugtbare enge, søer og tørvemoser. Unst er hvor man mener de første norske vikinger gik i land, ved det nuværende Haroldswick, i 875 under landnamstiden. Øen rummer rester af adskillige af vikingernes langhuse.
Fiskeri, lakseopdræt, landbrug og turisme er de vigtigste erhverv. I 1996 blev der med egnsudviklingsstøtte i Baltasound etableret en virksomhed, der producerer udstyr til lakse og østers-opdræt. Endvidere er der et forskningsprojekt, som forsøger at kombinere vind- og bølgeenergi. Projektet får støtte fra EU og er en vigtig milesten i forsøget på at udvikle et effektivt grønt energisystem.
I Baltasound, som er øens største bosættelse, er der et turistcenter, marina, svømmehal og forretninger og i Haroldswick et fiskerimuseum.
Øen har året rundt regelmæssig bilfærgeforbindelse. Fra Lerwick er der 45 minutters kørsel på hovedvej A970 nordpå til færgehavnen Toft og via øen Yell færge til Unst.
Ca. 100.000 ynglende havfugle opholder sig hver sommer i det nordlige naturreservat Hermaness, syd for fyrtårns-øen Muckle Flugga. I naturreservatet Keen of Hamara vokser planter, der ikke findes andre steder i Europa.
Remove ads
Historie
Projektet Shetland Amenity Trusts "Viking Unst" udgravede og udstillede dele af øens nordiske arv. Arbejdet blev udført på tre langhuse – hvoraf 60 menes at findes på øen – ved Hamar, Underhoull og Belmont. En rekonstruktion af vikingeskib Gokstadskibet kaldet Skidbladner har siden 2006 været placeret på land ved Haroldswick.[1][2]
Resterne af kristne kapeller fra før 1100-tallet findes stadig på Unst: St Olaf's Chapel og Our Lady's Kirk ved Framgord, Sandwick på sydøstkysten.[3] Gravsten i nordisk stil, udformet som kors, står på kirkegårdene ved både Lund og Framgord, og sjældne "kølsten" findes stadig ved Framgord.[4][5][6] Sen-nordiske langhuse er blevet identificeret omkring begge bugter; huset i Sandwick har stadig sin stalddør udformet som et kohoved.[7]
James Hepburn, 4. jarl af Bothwell sejlede til Shetland efter slaget ved Carberry Hill. Han opholdt sig i huset hos Olave Sinclair, foged eller sherif af Orkney og Shetland på Unst, i juli 1567, da hans fjender ankom i tre skibe, og han kæmpede et søslag i tre timer, før han sejlede til Norge.[8][9] En senere sherif, Laurence Bruce, byggede Muness Castle i 1598.
Muness Castle blev opført af Laurence Bruce of Cultmalindie, halvbror til Robert Stewart, 1. jarl af Orkney, i 1598, og det er den nordligst beliggende fæstning i De Britiske Øer.[10]
Dr. James Ingram (1776–1879) var præst på Unst fra 1821. Under kirkeopbruddet i 1843 forlod han og størstedelen af Unsts befolkning statskirken og tilsluttede sig Free Church of Scotland, et mønster typisk for Højlandet og øerne. Han lod en ny kirke opføre i Uyeasound, finansieret af grevinden af Effingham. Ingram gik på pension i 1875 som 99-årig og døde i en bemærkelsesværdig alder af 103. Hans far og bedstefar blev også over 100 år.[11]
Robert Louis Stevensons far og onkel var ansvarlige ingeniører for fyret på Muckle Flugga, lige ud for Hermaness på øens nordvestside. Stevenson besøgte Unst, og øen hævdes at have dannet grundlag for kortet til den fiktive Skatteøen[12] – en påstand, som deles af Fidra i East Lothian.
I 1950’erne udførte den canadiske sociolog Erving Goffman et års etnografisk feltarbejde på Unst til sin doktorafhandling, som dannede grundlag for hans mest kendte værk, The Presentation of Self in Everyday Life (1956), og den dramaturgiske tilgang, han udviklede.[13]
Remove ads
Demografi
Som på mange andre mindre øer går befolkningstallet tilbage.
Referencer
Eksterne henvisninger
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads