Vinderup
stationsby øst for Struer From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Vinderup er en stationsby på Langå-Struer-banen mellem Struer og Skive, sydøst for Venø Bugt med 3.055 indbyggere (2025)[1].[2] Byen ligger i Vinderup Sogn, Holstebro Kommune, Region Midtjylland.
Før jernbanen kom til var byens navn knyttet til proprietærgården Vinderupgaard.[kilde mangler]
I byen findes bl.a. Vinderup Kirke fra 1905.
Ved folketingsvalgene 1895-1968 var byen hovedby i Sahl Sognekommune. 1970-2006 var byen hovedby i Vinderup Kommune. Siden 2007 har byen hørt til Holstebro Kommune.
Vinderup fik i 2020 en ny borgerportal udarbejdet af den lokale borgerforening, hvor potentielle tilflyttere kan læse mere om byen.
Remove ads
Historie
Navnet Vinderup kendes tidligst fra en tinglysning fra 6. februar 1274, hvor en Fru Lucie skøder [...] sin gård i Vinderup [...] til Hr. Jens Kalv [...],[3] under navnet Windorp.[2] Senere har navnet udviklet sig over Wyndrop, Winnerup og Winderup.[2] Navnet knyttes til, at Vinderup Å (Skærbæk Å) oprindeligt skal have heddet Wind, fordi den snoede sig.[2][a] Endelsen -torp (og -rup) indikerer, at der er tale om en udflytning fra vikingetiden.[2][4]:92[b]
Vinderup Ladegård omfattede i 1682 91,6 tønder land skyldsat til 15,89 tønder hartkorn.[5]
Byens hovedgade opstod i 1855 som en del af hovedvejen mellem Holstebro og Skive (nu Sekundærrute 189), som da blev forlagt fra Skave - Sevel - linjen.[6]:9
Langå-Struer-banens sidste del mellem Skive og Struer blev åbnet den 17. november 1865 med station i Vinderup.[7]:12 Samtidigt opførte indehaveren af Vinderupgård en kro med købmandshandel, hvor landevejen skar jernbanen (nu Nørregade 1).[8]:8
I 1879 beskrives forholdene således: "Avlsgaarden Vinderup med Jernbanestation, Kro og Kjøbmandshandel".[9]:347f
Fra 1882 fandtes øst for byen Skovlund Mejeri, fra 1894 andelsmejeri på to forskellige adresser.[10] Mejeriet indstillede driften omkring 1980 og bygningen blev nedrevet omkring 2020.
I 1904 beskrives byen således: "Vinderup Stationsby — 1/2 1901: 61 Huse og 505 Indb. — med Menighedshus (opf. 1894), Lægebolig, Landbohjem, Afholdshjem, Klædefabrik, Farveri, Mølle, Andelsmejeri, Købmandshdl., mange Haandværkere og handlende, Kro, Markedsplads (Marked i Apr. og Okt.), Valgsted for Amtets 4. Folketingskr., Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition".[11]:538f
Remove ads
Befolkningsudvikling
Vinderup Stationsby havde i 1906 754 indbyggere, i 1911 981 indbyggere og i 1916 1.053 indbyggere.[12]
Vinderup fortsatte sin udvikling i mellemkrigstiden og efter 2. verdenskrig: indbyggertallet var i 1921 1.950, i 1925 1.391, i 1930 1.433, i 1935 1.442, i 1940 1.497, i 1945 1.627, i 1950 1.756, i 1955 1.840 og i 1960 1.910 indbyggere[13], i 1965 2.207 indbyggere[14]. I nyere tid var indbyggertallet 3.104 i 2006, 3.171 i 2016 og 3.055 i 2025.[15]
Remove ads
Personer fra Vinderup
- Inger Ejskjær (1926–2015), født i Vinderup, var professor i dansk dialektologi og en fremtrædende sprogforsker, der blandt andet var medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.[16]
- Klaus Kærgård (f. 1976), voksede op i Vinderup og spillede som angriber i Superligaen for Viborg FF og FC Midtjylland, hvor han blandt andet vandt den danske pokalturnering i 2000.
- Edith Møller Jensen (f. 1922 i Vinderup) var en dansk billedhugger, der har bidraget til dansk kunst med sine skulpturer.[17]
- Andreas Madsen, født i Handbjerg nær Vinderup i 1881, er en dansk opdagelsesrejsende og forfatter.
- Helge Nissen (1871–1926), født i Rydhave nær Vinderup, var en anerkendt dansk baryton og operasanger, der debuterede på Det Kongelige Teater i 1897 og senere blev kendt som sangpædagog og operachef.[18]
- Ejvin Bjørnkjær, født i Vinderup, var dansk journalist og chefredaktør.
- Kristen Bjørnkjær, født i Vinderup, er forfatter og journalist .
- Rikke Poulsen (født 1986 i Vinderup), dansk håndboldspiller, målmand på det danske kvindelandshold og i klubber som Viborg HK.
- Gert Tinggaard Svendsen (f. 1963 i Vinderup) er professor i offentlig politik ved Aarhus Universitet og har forsket i områder som tillid, social kapital og klimapolitik.[19]
Noter og referencer
Litteratur
Eksterne henvisninger
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads