Westy Stephensen
dansk nationalbankdirektør (1868-1950) From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Westy Oddgeir Hilmar Stephensen (født 9. december 1868 i Vejle, død 3. august 1950 i Hellerup)[1] var en dansk nationalbankdirektør.
Remove ads
Karriere
Efter at være uddannet indenfor handel blev Stephensen i 1899 medejer af Islands-kommissionsfirmaet Chr. Nielsen & Søn, hvor han hurtigt gjorde sig bemærket som en dygtig købmand. I 1908 blev han medlem af Grosserer-Societetets komité, og tre år senere, i 1911, indtrådte han i Nationalbankens repræsentantskab.[1]
Allerede i 1913 blev han optaget i bankens direktion og måtte derfor udtræde af repræsentantskabet. Som handelsuddannet fik Stephensen navnlig ansvaret for diskontering og valutahandel, områder der under 1. verdenskrig og den efterfølgende urolige efterkrigstid bød på store udfordringer. Han blev i denne periode genstand for en del kritik af Nationalbankens dispositioner, men blev anerkendt for sin alvorlige og ansvarsbevidste embedsførelse.[1]
Stephensen trak sig tilbage i 1939 efter mere end 26 år som nationalbankdirektør. Han udtrådte desuden i 1933 af Grosserersocietetets komité, hvor han gennem årene havde gjort sig bemærket for sin saglige indstilling og sin kollegiale og noble fremtræden.[1]
Foruden sine erhvervsmæssige poster var Stephensen i en kortere periode medlem af Københavns Borgerrepræsentation (1909–1911) samt af bestyrelsen for Københavns Havn (1910–1913).[1]
Stephensen blev bisat på Gurre Kirkegård.[1]
Remove ads
Referencer
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads