Willy Reunert

dansk radiojournalist og programredaktør From Wikipedia, the free encyclopedia

Remove ads

Willy Reunert (født 7. september 1905 i Düsseldorf, Tyskland, død 9. november 1971) var en dansk radiojournalist og programredaktør, der spillede en central rolle i at udvikle radiodokumentarer og -montager i DR.[1]

Hurtige fakta Født, Død ...

Willy Reunert, der var født i Düsseldorf og opvokset i Wien, studerede i Berlin[1] og kom til Danmark som flygtning i 1935.[2] Han flygtede til Sverige under 2. verdenskrig[1] og søgte i 1947 job i Radiohuset. Han var i de følgende år med til at udvikle både radiodokumentaren og radiomontagen. Mange af hans medvirkende var såkaldt almindelige mennesker, hvilket ikke var almindeligt på den tid.[1]

Politisk lagde han ikke skjul på, at han var socialist. Han tog fat i efterkrigstidens mangel på boliger på et tidspunkt, hvor radiofeatures satte dagsordenen.[1]

Som den første radiojournalist modtog han i 1962 Cavlingprisen for sin "banebrydende indsats i radioreportage og specielt for hans to udsendelser fra Algier i begyndelsen af 1961 og udsendelsen fra Polen senere samme år."[3]

I 1967 vakte Reunert opsigt ved i en række programmer at tale med kvinder og mænd, som enten selv havde foretaget en (ulovlig) abort eller medvirket til en. Interviewene blev senere udgivet på skrift.[4]

Remove ads

Referencer

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads