Xavi
spansk fodboldspiller From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Xavier Hernández i Creus (født 25. januar 1980), kendt som Xavi, er en spansk fodboldtræner, og tidligere fodboldspiller, som senest var træner for La Liga-klubben Barcelona. Han tilbragte størstedelen af sin karriere hos Barcelona, og anses som en af de bedste midtbanespillere nogensinde.
Remove ads
Spillerkarriere
Barcelona
Xavi skiftede som 11-årig til FC Barcelonas ungdomsakademi La Masia, og arbejdede sig over de næste år op igennem ungdomsrækkerne i klubben. Han fik sin debut for førsteholdet den 5. maj 1998 i en Copa Catalunya-kamp imod Lleida. Over de næste sæsoner blev etableret på holdet.[1] Det var især efter at træner Frank Rijkaard ankom til klubben i 2003, at han fik sit gennembrud på midtbanen.[2]
Xavi spillede i 2004-05 sæsonen en central rolle i, at Barcelona vandt La Liga, hvilke var deres første mesterskab i seks år. Året efter var han med til at vinde sin første UEFA Champions League, da Barcelona slog Arsenal i finalen, dog han ikke spillede i finalen.[2] Han spillede i 2008-09 sæsonen en central rolle i, at Barcelona vandt The Treble, da de sejrede både i ligaen, Copa del Rey og i Champions League, hvor at de slog Manchester United i finalen.[3]
Xavi blev i 2010 nomineret til Ballon d'Or, og kom på tredjepladsen bag sine to holdkammerater Lionel Messi og Andrés Iniesta.[4] Han spillede den 5. januar 2011 sin kamp nummer 550 for klubben, og slog hermed den daværende rekord holdt af Migueli for flest kampe spillet for klubben nogensinde.[5] Han var i sæsonen med til at vinde sin tredje Champions League, da Barcelona igen slog Manchester United i finalen.[2]
Efter at Carles Puyol havde stoppet sin spillerkarriere, blev Xavi udpeget som klubbens nye anfører forud for 2014-15 sæsonen. Han ledte klubben til at vinde deres anden Treble. Hans sidste kamp for klubben var UEFA Champions League finalen, hvor at Barcelona slog Juventus.[6]
Al-Sadd
Xavi skiftede til qatarske Al-Sadd efter at have forladt Barcelona.[6] Han spillede fire sæsoner med klubben, før han i maj 2019 annoncerede at han stoppede spillerkarrieren.[7]
Remove ads
Landsholdskarriere
Xavi debuterede for Spaniens landshold den 15. november 2000. Han spillede 133 kampe for landet, før han stoppede sin landsholdskarriere i 2014. Han var med til at vinde verdensmesterskabet i 2010, samt europamesterskabet i 2008 og 2012.[8]
Trænerkarriere
Al-Sadd
Xavi begyndte sin trænerkarriere samme måned som han sluttede sin spillerkarriere, da han blev ansat som cheftræner for Al-Sadd.[9]
Barcelona
Xavi vendte i november 2021 tilbage til Barcelona, da han blev hentet af klubben til at erstatte Ronald Koeman som cheftræner.[10] I sin første hele sæson med klubben, 2022-23 sæsonen, ledte Xavi dem til mesterskabet, hvilke var deres første mesterskab siden 2019.[11]
Efter en skuffende 2023-24 sæsonen, så blev Xavi fyret af klubben ved sæsonens udgang.[12]
Titler
Spiller
Barcelona
- La Liga: 8 (1998-99, 2004-05, 2005-06, 2008-09, 2009-10, 2010-11, 2012-13, 2014-15)
- Copa del Rey: 3 (2008-09, 2011-12, 2014-15)
- Supercopa de España: 6 (2005, 2006, 2009, 2010, 2011, 2013)
- UEFA Champions League: 4 (2005-06, 2008-09, 2010-11, 2014-15)
- UEFA Super Cup: 2 (2009, 2011)
- FIFA Club World Cup: 2 (2009, 2011)
Al-Sadd
- Qatar Stars League: 1 (2018-19)
- Qatar Cup: 1 (2017)
- Sheikh Jassim Cup: 1 (2017)
- Emir of Qatar Cup: 1 (2017)
Spanien U/20
- U/20 Verdensmesterskabet: 1 (1999)
Spanien
- Verdensmesterskabet: 1 (2010)
- Europamesterskabet : 2 (2008, 2012)
Træner
Al-Sadd
- Qatar Stars League: 1 (2020-21)
- Qatar Cup: 2 (2020, 2021)
- Sheikh Jassim Cup: 1 (2019)
- Emir of Qatar Cup: 2 (2020, 2021)
- Qatari Stars Cup: 1 (2019-20)
Barcelona
- La Liga: 1 (2022-23)
- Supercopa de España: 1 (2023(
Remove ads
Referencer
Eksterne henvisninger
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads
