argument

Dansk

Etymologi

Fra latin argūmentum, fra arguere ("klarlægge", "vise").

Substantiv

argument fælleskøn

1. Et faktum eller synspunkt der begrunder et forslag. En begrundelse.

Bøjning

    Bøjning af „argument“

intetkøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	argument	argumentet	argumenter	argumenterne
genitiv	arguments	argumentets	argumenters	argumenternes

Oversættelser

Engelsk: argument (en) Fransk: argument (fr) hankøn

Nederlandsk: argument (nl) intetkøn Tysk: Argument (de) intetkøn

Engelsk

Substantiv

argument

1. argument
2. diskussion

Nederlandsk

Substantiv

argument intetkøn

1. argument

Bøjning

Best. Ental het argument

Ental diminutiv argumentje

Flertal argumenten

Flertal diminutiv argumentjes