beboelse

From Wiktionary, the free dictionary

Remove ads

Substantiv

beboelse fælleskøn

  1. Et sted, hvor man kan bo.

Bøjning

Ental ubestemt
en beboelse
Ental bestemt
beboelsen
Flertal ubestemt
beboelser
Flertal bestemt
beboelserne

Beslægtede ord og fraser

  1. beboer
  2. bebyggelse

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads