bein

From Wiktionary, the free dictionary

Remove ads
Se også Bein

Substantiv

bein intetkøn

  1. ben
  2. knogle

Substantiv

bein intetkøn

  1. knogle
  2. ben
    Hundurinn borðaði bein.
    Hunden spiste et ben.

Substantiv

bein intetkøn

  1. ben
  2. knogle

Substantiv

bein

  1. ben
  2. knogle
Afledte ord

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads
Remove ads