bien
From Wiktionary, the free dictionary
Remove ads
Substantiv
bien hankøn (flertal biens)
- gods, formue, ejendom
- bien immobilier: fast ejendom
- bien public: almenvel.
- gode
- faire du bien: gøre godt;
- vouloir du bien à quelqu’un: mene en det godt
- biens de consommation: forbrugsgoder
- biens durables: varige forbrugsgoder
Etymologi
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads