blomst

Substantiv

blomst fælleskøn

1. (botanik): Den del af de dækfrøede planter, der bruges til formering.

Bøjning

Ental ubestemt en blomst

Ental bestemt blomsten

Flertal ubestemt blomster

Flertal bestemt blomsterne

Beslægtede ord og fraser

• at blomstre
• blomstring
• flor

Oversættelser

Afrikaans: blom (af) Engelsk: flower (en) Esperanto: floro (eo) Finsk: kukka (fi) Fransk: fleur (fr) Græsk: λουλούδι (el) Italiensk: fiore (it) Kinesisk: 花 (zh) (huā) Kurdisk: kulîlk (ku) hunkøn, çîçek (ku) hunkøn

Nederlandsk: bloem (nl) hunkøn (hankøn) Norsk: blomst (no) hankøn Nynorsk: blomster (nn) hankøn Rumænsk: floare (ro) Spansk: flor (es) Svensk: blomma (sv) fælleskøn Tysk: Blume (de) hunkøn Vestfrisisk: blom (fy)