ejendel

From Wiktionary, the free dictionary

Remove ads

Substantiv

ejendel fælleskøn

  1. En genstand, der er ejet af nogen.

Bøjning

Ental ubestemt
en ejendel
Ental bestemt
ejendelen
Flertal ubestemt
ejendele
Flertal bestemt
ejendelene

Se også

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads