ende

Substantiv

ende fælleskøn

1. Afslutning på en handling eller et forløb.
2. Det yderste stykke af en genstand.

Bøjning

    Bøjning af „ende“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	ende	enden	ender	enderne
genitiv	endes	endens	enders	endernes

Beslægtede ord og fraser

• endelig

Oversættelser

Engelsk: end (en) Fransk: fin (fr) hunkøn

Kurdisk: dûmahî (ku) hunkøn