fange

Substantiv

fange fælleskøn

1. En person, der er frihedsberøvet mod sin vilje.

Bøjning

Ental ubestemt en fange

Ental bestemt fangen

Flertal ubestemt fanger

Flertal bestemt fangerne

Oversættelser

Engelsk: prisoner (en) Fransk: détenu (fr) hankøn, détenue (fr) hunkøn

Beslægtede ord og fraser

• fanger
• fangevogter
• fangedragt
• fangehul
• fangekælder
• fangeleg
• fangelejr
• fangenskab
• fangeoprør
• fangerkultur
• fangersamfund
• fangst