fort
From Wiktionary, the free dictionary
Remove ads
Substantiv
fort intetkøn
- et permanent fæstningsværk der kan afgive ild til alle sider og tilsvarende tåler beskydning fra alle sider
Bøjning
|
Ental ubestemt et fort |
Ental bestemt fort |
Flertal ubestemt forter |
Flertal bestemt forterne |
Adjektiv
fort
Afledte termer
- à plus forte raison: så meget desto mere
- parler fort: tale højt
- c’est trop fort!: det er for galt!
- prix fort: fuld pris
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads