haven

From Wiktionary, the free dictionary

Remove ads

Substantiv

haven fælleskøn

  1. Bestemt ental af have.

Substantiv

haven (flertal: havens)

  1. havn
  2. tilflugtssted

Substantiv

haven hunkøn

  1. havn

Bøjning

Best. Ental
de haven
 Ental diminutiv
haventje
 Flertal
havens
 Flertal diminutiv
haventjes

Substantiv

haven

  1. havn

Beslægtede ord og fraser

  • binnenhaven
  • frijhaven
  • jachthaven
  • lofthaven
  • marinehaven
  • parkearhaven
  • stedshaven
  • strafhaven
  • fiskershaven
  • wenhaven
  • seehaven
  • ynstekhaven

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads
Remove ads