mark

Substantiv

mark fælleskøn

1. Et stykke jord, hvor der dyrkes en afgrøde eller til græsning for husdyr.

Bøjning

Ental ubestemt en mark

Ental bestemt marken

Flertal ubestemt marker

Flertal bestemt markerne

Beslægtede ord og fraser

• kornmark
• græsmark
• markarbejde
• pløjemark

Oversættelser

Engelsk: field (en) Esperanto: kampo (eo) Fransk: champ (fr) hankøn, terre (fr) hunkøn, marche (fr) hunkøn

Kurdisk: zevî (ku) hunkøn Tjekkisk: niva (cs) hunkøn Tysk: Flur (de) hunkøn

Udtale

• IPA: (hjælp) /mɑːk/
• IPA: (hjælp) /mɑɹk/

• {{{2}}}
  (fil)