min

Se også mín

Etymologi

Fra oldnordisk minn.

Talord

min

1. tusind

Pronomen

min

1. mig (akkusativ af mi)

Etymologi

Fra urkurdisk *emug.

Beslægtet med dansk mig.

Etymologi

Possessive pronominer				Besat
				Ental		Flertal
				Fælleskøn	Intetkøn
Ejer	Ental	1. person		min	mitt	mina
		2. person		din	ditt	dina
		3. person	Hankøn	hans
			Hunkøn	hennes
			Fælleskøn	dess
			Intetkøn
			Refleksiv	sin	sitt	sina
	Flertal	1. person		vår	vårt	våra
		2. person		er	ert	era
		3. person	Alle	deras
			Refleksiv	sin	sitt	sina

Indoeuropæisk: *mei-no-s -> germansk *mina- -> oldnordisk minn