plus

Substantiv

plus intetkøn

1. et overskud
2. fordel el. egenskab der bidrager positivt i en samlet vurdering

Bøjning

Ental ubestemt et plus

Ental bestemt plusset

Flertal ubestemt plusser

Flertal bestemt plusserne

Oversættelser

Engelsk: plus (en)

Tysk: Plus (de) intetkøn

Adverbium

plus

1. mere end, mere, flere.
   • Ne m’en dites pas plus.

     Sig mig ej mere.

   • Il y a plus de gens que d’habitude.

     Der er flere mennesker end sædvanlig.

2. mest.
   • Les livres que j’ai le plus aimés.

     De bøger som jeg kunne lide allermest.

   • Il est l’homme le plus grand du monde.

     Han er verdens største mand.

3. plus .. plus.
   • jo mere .. des mere.

Substantiv

plus

1. plustegn.
   • Deze plus zou een min moeten zijn.

     Dette plus skal engang blive min ulempe.

2. fordel.
   • We moeten alle plussen en minnen eerst eens goed op een rijtje moeten zetten.

     Vi skal først opremse alle fordele og ulemper.

Etymologi

Fra latin plūs.^[1]