ryge

Verbum

ryge

1. at ose, at dampe
2. at bruge pibe, cigar, cigaret og lignende

Bøjning

Imperativ ryg

Infinitiv ryge

Præsens ryger

Præteritum røg

Perfektum har røget

Oversættelser

ose

Engelsk: smoke (en) Fransk: fumer (fr) Græsk: καπνίζω (el) Islandsk: reykja (is)

Nederlandsk: roken (nl) Spansk: humear (es) Svensk: ryka (sv), osa (sv) Tysk: rauchen (de)

bruge pibe

Engelsk: smoke (en) Græsk: καπνίζω (el) Nederlandsk: roken (nl)

Svensk: röka (sv) Tysk: rauchen (de)