sprog

Substantiv

sprog intetkøn

1. Et system til at kommunikere med, enten ved at sige ord, eller ved at bruge symboler, der repræsenterer ord og lyde.

   Det danske sprog.

Bøjning

    Bøjning af „sprog“

intetkøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	sprog	sproget	sprog	sprogene
genitiv	sprogs	sprogets	sprogs	sprogenes

Oversættelser

Afrikaans: taal (af) Oldengelsk: sprǣc (ang) Engelsk: language (en) Esperanto: lingvo (eo) Estisk: keel (et) Finsk: kieli (fi) Færøsk: mál (fo) Fransk: langage (fr), langue (fr) hunkøn Græsk: γλώσσα (el) Islandsk: tungumál (is)

Italiensk: lingua (it) Japansk: 言語 (ja) Kurdisk: ezman (ku) hankøn Luxembourgsk: Sprooch (lb) Nederlandsk: taal (nl) Norsk: språk (no) intetkøn Polsk: język (pl) Svensk: språk (sv) Tysk: Sprache (de) hunkøn Ungarsk: nyelv (hu)