stof

Substantiv

stof intetkøn

1. tekstil.
2. materiale, substance.
3. (fysik) materie.
4. emne af en fortælling eller afhandling.
5. (slang) narkotikum, euforiserende stof.

Bøjning

    Bøjning af „stof“

intetkøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	stof	stoffet	stoffer	stofferne
genitiv	stofs	stoffets	stoffers	stoffernes

Afledte termer

affaldsstof antistof brændstof farvestof fremmedstof giftstof

grundstof kulstof kunststof kvælstof lærestof læsestof

næringsstof samtalestof stofbevarelse stofdyr stoffri stoflig

stofmisbrug stofmængde sødestof

Oversættelser

tekstil

Afrikaans: stof (af) Fransk: étoffe (fr) hunkøn, tissu (fr) hankøn Færøsk: toy (fo) Islandsk: dúkur (is) hankøn, fataefni (is) intetkøn

Nederlandsk: stof (nl) hankøn/hunkøn Limburgsk: stóf (li) hankøn Tysk: Stoff (de) hankøn

materiale

Engelsk: material (en), component (en), compound (en), stuff (en) Færøsk: evni (fo), tilfar (fo), toy (fo), sak (fo), mál (fo) Islandsk: efni (is) intetkøn, efniviður (is) hankøn

Limburgsk: staofdink (li) intetkøn Nederlandsk: stof (nl) Spansk: materia (es) hunkøn, sustancia (es) Tysk: Stoff (de) hankøn

Substantiv

stof

1. støv.

Etymologi

1 tekstil, osv

Fra middelnederlandsk stoffe, fra oldfransk estophe, estoffe, selv fra estoffer, fra frankisk *stopfōn, *stoppōn, fra urgermansk *stuppōną (“‘fylde’”).

Se også tysk Stoff eller engelsk stuff.

2 støv

Fra middelnederlandsk stof, fra oldnederlandsk *stof, fra urgermansk *stubą.